Haderslev Kommune

Haderslev har (h)julegaven til bilister over 65

Del
Haderslev har et godt bud på en anderledes julegaveidé til bilisten, der er fyldt 65. Læg et gavekort til et køreteknisk kursus under træet - det kan give både køreglæde og sikkerhed bag rattet hos modtageren.

Der ligger flere og flere gavekort under juletræet hos danskerne, og den trend er Haderslev Kommune også med på. Hvis man har problemer med at finde på en gave til sine forældre eller andre i 65+ generationen, som har alt og intet ønsker sig, så har Trafiksikkerhedsgruppen i Haderslev nu et godt bud på en god julegaveide, som kan være med til at holde modtageren kørende i længere tid - nemlig et gavekort til et køreteknisk kursus.

Kurset er specielt udviklet til borgere på 65 år eller derover. Det kan både være til folk, der måske er begyndt at føle sig en smule usikre bag rattet eller til dem, der synes, det kan være sjovt at komme en tur på køreteknisk anlæg.

"Der er nok mange, der ville have glæde af sådan et kursus, men det er desværre kun for folk, der er fyldt 65. Det kan være med til, at man bevarer kørerglæden og får mere sikkerhed bag rattet", siger Sonja Svendsen, formand for Trafiksikkerhedsgruppen i Haderslev Kommune.

Kurserne afholdes i samarbejde med Seniorrådet, Handicaprådet og Ældresagen i Haderslev, og kurserne er en blanding af teori, kørsel på køreteknisk anlæg og på almindelig vej.

Om gavekortet

Gavekortene kan bestilles via nettet på www.haderslev.dk

Af praktiske hensyn vil der kun være et begrænset antal gavekort til salg. Der er sat 48 gavekort til salg, og de sælges efter "først til mølle" princippet.

Gavekortet må også gerne gives til en borger, som kører i en ombygget handicapbil, uanset alder. Der er fast pris på gavekortet, nemlig 550 kr.

For at kunne benytte gavekortet skal deltageren være fyldt 65 år eller være indehaver af en ombygget handicapbil, og være bosiddende i Haderslev Kommune.

Udgiften til et kursus er ca. 1.200,- kr. For at egenbetaling kan holdes på 550,- kr. yder

Trafiksikkerhedsgruppen et tilskud pr. deltager.

Sidste frist for at bestille gavekortet, så det når frem inden jul er den 18. december.



Kontaktinformation:

Trafiksikkerhedsmedarbejder i Haderslev Kommune, Sonja Svendsen, telefon 29 37 90 36.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye