Haderslev Kommune

Sækkepiber og militærkøretøjer indtager Gravene

Del
Der bliver både noget at kigge på og lytte til den 4. maj i Haderslev. Militærkøretøjer og sækkepibemusik er nemlig også en del af Haderslev Lysfest. I år er der for første gang også afterparty arrangeret af Haderslev Butikkerne.

Lysfesten begynder for manges vedkommende for alvor på Gravene i Haderslev. I løbet af dagen er der en række arrangementer i byen i form af foredrag, film og musik, og om aftenen er der fakkeloptog. Fakkeloptogene starter forskellige steder i byen, men samles på Gravene og går til kasernen.

Inden fakkeloptogene sætter kurs mod kasernen, er der mulighed for at kigge på både militærkøretøjer og høre sækkepibemusik.

Medlemmerne af militærkørertøjsklubben "Gendarmerne" har en passion for gamle militærkøretøjer. Hvert kørertøj har naturligvis sin helt egen unikke historie. Og 10-15 ældre køretøjer parkeres på Gravene. Mon ikke de vækker minder og gamle soldaterskrøner til live hos mange? Køretøjerne kan ses på Gravene fra kl. 19.

Musikken er også i top. Klokken 20 giver Sønderborg Pipes and Drum en halv times koncert for fuld udblæsning. Så snart den sidste sækkepibe klinger af, tager Vojens BrassBand over. Det populære brassband fra Vojens spiller i 45 minutter.

Ligesom den folkelige del af lysfesten starter på Gravnene, så er det også her den slutter. Haderslev Butikkerne har i år arrangeret afterparty for alle. Danseorkesteret ØsByNight runder lysfesten af med en gratis open air koncert i hjertet af Haderslev. Koncerten går i gang kl. 23.

Hele programmet for lysfesten kan ses på www.lysfest.dk



Kontaktinformation:

Kulturkoordinator, Thor Lange, telefon 74 34 17 44

Billeder

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye