Haderslev Kommune

Stigning i grundskyld skyldes ny lokalplan

Del
Det er en lokalplan for området Bredgade og Clausensvej, der skulle have givet plads til et butikscenter, der betyder, at UC Syddanmark skal af med flere penge i grundskyld.

Det er en lokalplan, vedtaget i 2010, der nu betyder, at UC Syddanmark må af med flere penge i grundskyld. UC Syddanmark har efterlyst en forklaring på, hvorfor deres grundskyld er steget markant på to ubebyggede grunde, og forklaringen skal findes i, at SKAT på baggrund af lokalplanen fra 2010 har lavet nye vurderinger, der først slår igennem nu på grundskylden.

Lokalplanen skulle gøre det muligt at opføre butikscentret Galleri H og gælder også for området, hvor UC Syddanmark ligger i.

"Ifølge SKAT har den nye lokalplan betydet, at vurderingen er overgået fra kvadratmeterpris til etagekvadratmeter pris, og det er altså årsagen til, at der er sket en ændring i grundskylden", siger borgmester Jens Christian Gjesing.

Galleri H-projektet er imidlertid skrinlagt, og nu indgår Clausensvej 3 og 5 i kommunens planer om at bygge et nyt, bynært sundhedscenter i Haderslev.

"Det er et projekt, som vi glæder os til at gå i gang med, og som vi vil gennemføre sammen med Region Syddanmark og UC Syddanmark", siger Jens Christian Gjesing.

Vedhæftet ses SKAT's vurderinger af Clausensvej 3 og 5.



Kontaktinformation:

Borgmester, Jens Christian Gjesing, telefon 21 25 22 00.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye