Haderslev Kommune

Borgermøde om Asylcenter i Sommersted

Del
Udlændingestyrelsen har planer om at indrette et asylcenter for syriske flygtninge i Sommersted Efterskole. Der inviteres til informationsmøde mandag aften på efterskolen.

Det er meget vigtigt for Haderslev Kommune, at de lokale borgere så hurtigt som muligt bliver informeret om disse planer, som bliver behandlet på Haderslev Kommunes Økonomiudvalgsmøde mandag den 11. august.

Det er Jammerbugt Kommune, der vil komme til at drive centreret for Udlændingestyrelsen ligesom kommunen vil gøre andre steder i Sønderjylland.

Derfor vil borgmester H.P. Geil og den ledende medarbejder fra Jammerbugt Kommune, Ninna Svendsen, gerne invitere til informationsmøde med beboerne i området.

Mødet holdes på Sommersted Efterskole i gymnastiksalen mandag den 11. august kl. 19.30.

Alle er velkomne.

Fakta om asylcenteret:

  • Etableringen og driften af asylcentret varetages af Jammerbugt Kommune, der har indgået en aftale med Udlændingestyrelsen om dette.
  • Sommersted Efterskole ejes af Nykredit, der har indgået aftale med Udlændingestyrelsen.
  • Haderslev Kommune er ikke involveret i driften af asylcentret.
  • Det er forventningen, at skolen vil blive taget i brug i løbet af nogle uger, og at der fra starten vil være ca. 100 beboere.
  • Efterhånden som skolen bliver indrettet til formålet, vil der sandsynligvis være i alt ca. 180 beboere.
  • Udlændingestyrelsen har en aftale med Jammerbugt Kommune om drift af asylcentre og det er derfor medarbejdere herfra, der nu sætter gang i indretningen af skolen og rekrutterer personale til centeret, der vil beskæftige 20-30 personer. Det drejer sig om pædagogisk personale, undervisere, syge/sundhedsplejersker samt administrativt personale.
  • I forbindelse med indretningen og den daglige drift af centeret vil der blive indledt samarbejde med lokale leverandører af fx håndværk, service, madvarer og så videre.
  • Hertil kommer afledte effekter af den omsætning i lokalområdet, skal skabes af beboerne.


Kontaktinformation:

Kontaktperson for yderligere oplysninger og besvarelse af spørgsmål om asylcentret er afdelingschef i Jammerbugt Kommune, Ninna Svendsen på nis@jammerbugt.dk .

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye