Skolebestyrelsesvalg afgøres elektronisk
Egentlig skulle der først være valg om to år, men da der i Haderslev Kommune er dannet syv nye fællesskoler, er der behov for nye skolebestyrelser, indtil det ordinære valg afholdes om to år. Forældre til elever i de kommunale skoler har i løbet af marts haft mulighed for at stille op til skolebestyrelsen på deres skole, og det har mange været interesserede i.
- Jeg synes det er utrolig positivt, at så mange engagerede forældre stiller op til skolebestyrelserne. Det viser, at rigtig mange forældre er engagerede i deres børns hverdag og fremtid. Og det samme vil en forhåbentlig høj valgdeltagelse vise, siger Bent Iversen, formand for Udvalget for Børn og Familier.
Der er valg til skolebestyrelserne på seks skoler. Forældrene skal som noget helt nyt stemme elektronisk, og det kan de gøre hjemmefra.
- Når vi i år kan tilbyde forældrene at stemme elektronisk, håber vi, at endnu flere end normalt har lyst til og mulighed for at stemme, for det giver det bedste grundlag for arbejdet i skolebestyrelserne, at der er bred opbakning, siger Bent Iversen.
Det elektroniske valg foregår med NemID. Hvis man ikke allerede har et NemID, kan man få et ved Borgerservice i Haderslev, og her er Borgerservices borgerguider også klar til at hjælpe borgerne med at stemme, hvis teknikken driller.
Valget til skolebestyrelserne åbner den 30. april 2012, og der kan stemmes indtil den 10. maj via skolernes hjemmesider eller www.haderslev.dk .
Fakta:
Der skal stemmes til skolebestyrelserne på følgende fællesskoler: Favrdal Fjelstrup, Hammelev Sct. Severin, Hertug Hans Hjortebro, Nustrup Sommersted, Starup Øsby, Lagoniskolen.
På Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal og Skolen ved Stadion er der aftalt fredsvalg, mens der på Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup ikke er ekstraordinært valg til skolebestyrelsen, da den ikke er nydannet.
Desuden er der ordinært valg til skolebestyrelsen på Gram Skole, men også her er der aftalt fredsvalg.
Skolen ved Kløften og Moltrup Skole har særskilte bestemmelser for skolebestyrelsesvalg.
Man er stemmeberettiget til valget på den eller de skoler, hvor man har børn, eller hvor ens barn skal gå fra 1. august 2012. På de nye fællesskoler skal der vælges syv forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne, og hver forælder kan stemme på fire kandidater.
Kontaktinformation:
Formand for Udvalget for Børn og Familier, Bent Iversen
40 22 55 58
Pædagogisk administrativ konsulent, Bent-Ole Østerby
29 17 02 45
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum