Undgå ulykker med ukrudtsbrænderen
Hvert år opstår over 200 brande på landsplan, fordi ukrudtsbrændere er kommet for tæt på tørt græs eller buskads, en bygning eller bilen i indkørslen, viser tal fra Beredskabsstyrelsen. En ulykke forårsaget af en ukrudtsbrænder kan medføre materielle skader, men også børn og voksne kan komme til skade, fordi de kommer for tæt på en tændt eller varm ukrudtsbrænder.
"Når man bruger en ukrudtsbrænder, er det vigtigt, at men ved, hvad det er man har med at gøre. Ukrudtet skal kun lige svitses og man skal holde god afstand til bygninger, buske og biler, der let kan blive antændt. Og så skal man ikke bruge ukrudtsbrænderen, når det er meget tørt eller blæser meget, for så kan det være virkelig svært at styre ilden", siger Mikkel Linnet, beredskabsinspektør ved Haderslev Brand og Redning.
Han understreger også, at det er vigtigt at kigge efter oversete gløder, når man er færdig med arbejdet, så de ikke ligger og ulmer og måske blusser op.
Når man er færdig med ukrudtsbrænderen, skal den køle af, før den stilles væk, og det er vigtigt at afmontere gasflaske eller gasdåse. Når man køber en ukrudtsbrænder, skal man sikre sig, at den er forsynet med DG-mærke og dermed godkendt til brug i Danmark.
For at undgå ulykker gør Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen i de kommende måneder danskerne opmærksom på, hvordan man håndterer ukrudtsbrænderen sikkert.
De gode råd om, hvordan ukrudtet udryddes, uden at der opstår personskader eller materielle skader, præsenteres i foråret og sommeren igennem, blandt andet på plakater i byggemarkeder, i OBS-programmer på tv og i radiospots.
Find rådene om korrekt brug af ukrudtsbrænderen på www.sik.dk og www.brs.dk .
Fakta
Sikkerhedsstyrelsen har fået kortlagt danskernes brug af ukrudtsbrændere gennem et analysebureau. Der deltog ca. 1000 brugere af ukrudtsbrændere i undersøgelsen, 55 procent mænd og 45 procent kvinder, og nogle af resultaterne var:
- 23,5 procent brænder ukrudtet, til det er forkullet
- 5,2 procent brænder ukrudtet helt væk
- 75,4 procent fik ingen instruktion ved køb af ukrudtsbrænderen
- 33 procent har ikke læst sikkerhedsafsnittet i brugsanvisningen
- 47 personer har haft skader eller ulykker med ukrudtsbrænderen. Af dem har 21 haft brand i plantedele eller haveaffald, 13 personskader, 11 brand i bygning eller hegn og 2 brand i bil.
I 2 tilfælde skyldtes skader og ulykker fejl ved ukrudtsbrænderen. I 10 tilfælde var årsagen forkert brug og 29 angav manglende opmærksomhed ved brug af ukrudtsbrænderen som årsagen.
Kontaktinformation:
Beredskabsinspektør, Mikkel Linnet, 74 34 24 06
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum