Haderslev Kommune

Kom og Kvit – Kvit og frit

Del
Nyt fleksibelt tilbud om gratis rygestop for borgere i Haderslev Kommune. Kurset tilrettelægges efter borgerens ønsker og behøv.

Ønsker du selv at tage styringen over dit rygestop?

Haderslev Kommune tilbyder nu et nyt gratis rygestopkursus, hvor forløbet tilrettelægges efter borgerens ønsker og behov.

Alle tilbydes en individuel samtale med en rygestoprådgiver, hvor det videre forløb aftales. Derefter kan borgeren vælge at deltage i temamøder, få sms’er, e-mails eller rådgivning pr. telefon. Man behøver ikke være røgfri i begyndelsen, men hensigten er at stoppe undervejs i forløbet.

Kom og Kvit er et gratis tilbud til alle borgere i Haderslev Kommune, og tilbydes på apotekerne i Gram, Vojens og Haderslev. Tilmelding sker ved henvendelse på apoteket.

I Haderslev Kommune ryger 23,3 % af borgerne (over 16 år) dagligt, heraf ønsker 74,2 % at holde op med at ryge. Der er størst chance for at stoppe med at ryge når man får opbakning - det får deltagerne på Kom og Kvit kurserne.

Haderslev Kommune har i snart fem år tilbudt gratis rygestopkurser i samarbejde med kommunens apoteker. Rigtig mange borgere har været på rygestopkursus, og rigtig mange er stoppet med at ryge.

Det nye rygestoptilbud er mere fleksibelt end det tidligere. Der holdes ugentlige møder, men den enkelte ryger bestemmer selv, hvor ofte og hvor mange af disse møder han/hun deltager i.

Derudover er der nu også mulighed for sms’er, e-mails og rådgivning pr. telefon. Langt de fleste borgere vil derfor have mulighed for at deltage - også selvom man eksempeltvis har "skæve" arbejdstider eller på andre måder er forhindret i at møde op på faste tidspunkter. Desuden tilbyder det nye koncept løbende optag, således at borgeren kan starte, når han/hun er motiveret.

Kom og Kvit er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Apotekerforeningen og Sund By Netværket. Det er Sundhed og Forebyggelse, Haderslev Kommune, der i samarbejde med apotekerne nu tilbyder gratis Kom og Kvit kurser til alle rygere i Haderslev Kommune.



Kontaktinformation:

Tobakskoordinator, Winnie Holm Lorenzen, telefon 74 34 03 42

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye