Foreninger samles om stor festival i Vojens
Det kræver god planlægning at få et stort arrangement på benene. Og et stort arrangement er lige præcis, hvad arrangørerne håber, at den kommende sports- og aktivitetsfestival i Vojens bliver. Festivalen er først den 18. august 2012, men allerede nu er planlægningen i fuld gang.
Det er foreninger fra hele kommunen, der sammen med Haderslev Kommune arrangerer sports- og aktivitetsfestivalen i og omkring hallerne og is-arenaen i Vojens.
"Vi håber at kunne tiltrække både de borgere, som allerede er aktive i dag, men også andre, som har tænkt på det, men som ikke er kommet i gang. Festivalen er for alle, og vi håber også, at foreningernes egne medlemmer kommer for at have en hyggelig og aktiv dag," siger Teis Melcher fra Vojens Håndboldforening.
Alle foreninger i Haderslev Kommune er blevet inviteret til at deltage.
Der er fælles informationsmøde for alle deltagende foreninger, torsdag den 24. november kl. 18.30 - 20 i Vojens Is-arena. Tilmelding til informationsmødet sker til
Teis Melcher, Vojens Håndboldforening. Email: melcher@postkasse.com , telefon 23 62 24 49 eller til Birgit Rewitz Rasmussen, Haderslev Kommune. Email: bsrr@haderslev.dk , telefon 21 48 99 65.
Festivalen holdes den 18. august 2012 mellem klokken 10 og 17 i og omkring hallerne i Vojens og i is-arenaen. Formålet med dagen er at give borgere mulighed for at være sammen omkring forskellige aktiviteter og derved skabe interesse for at være aktive sammen med andre i fritiden.
Der vil være musikalsk underholdning hele dagen og en lang række sjove indslag og konkurrencer, hvor man kan vinde flotte præmier. Desuden vil der blive arrangeret en stor sportsbazar, hvor man kan komme og sælge eller købe brugt sportstøj og sportsudstyr.
"Vi håber, at der kommer flere tusinde gæster i alle aldre fra hele kommunen. Vi håber også at kunne trække nogle kendte folk til landsdelen", siger Jette Jacobsen fra Haderslev Handicapidræt.
Der arbejdes på at få veterantoget til at køre pendulfart mellem Haderslev og Vojens, samt flere busafgange mellem Gram, Vojens og Haderslev.
"Det er planen, at festivalen sluttes af med en stor underholdningsevent i is-arenaen. Vi håber virkelig, at det bliver et brag af en dag, som giver genklang i hele landsdelen", siger Birthe Gellert fra Haderslev Familie- og Firmasport.
Indtil videre er 12 personer med i en planlægningsgruppe, som holder møder hver 14. dag for at sammensætte et spændende program, som ikke er set tidligere i Haderslev i forbindelse med et sådan arrangement.
Kontaktinformation:
Kianush Roudsari
DanIra (dansk/iransk forening)
Telefon 41 59 64 53, mailKia_shahla@yahoo.dk
Marianne Kehlet,
Skøjteklubben Sønderjylland
Telefon 51 98 50 43, mailMarianne_kehlet@webspeed.dk
Teis Melcher
Vojens Håndboldforening
Telefon 23 62 24 49, mailmelcher@postkasse.com
Birgit Rewitz Rasmussen
Haderslev Kommune
Telefon 21 48 99 65, mail bsrr@haderslev.dk
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum