600 nye skoleelever er på vej ud i trafikken
Sommerferien er snart slut, skolerne starter igen, og det betyder mange nye små trafikanter på vejene, når cirka 600 fem-seks årige elever starter i skole efter ferien. Dem vil Trafiksikkerhedsgruppen i Haderslev Kommune hjælpe til en trafiksikker skolestart.
Ved skolerne møder trafikanterne tavler med sloganet "PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN" - en opfordring til alle trafikanter om at køre ekstra forsigtig nu, hvor så mange nye børn færdes på vejene.
Der vil være ekstra meget fokus på bilisternes hastighed ved skolerne i den kommende tid. Politiet vil foretage fartkontroller, og Haderslev Kommune opstiller et fartdisplay på skift ved kommunens skoler.
Samtidig med, at trafikanterne opfordres til ekstra opmærksomhed, så opfordrer Trafiksikkerhedsgruppen forældrene til de nye skolestartere til at træne skolevejen med deres barn.
"Trafik og urutinerede børn kan være en farlig blanding. Det ved forældrene også, og derfor vælger mange at køre deres barn i skole, men vores bedste råd er, at børn skal lære at færdes i trafikken og ikke kun opleve trafikken fra bagsædet af en bil, siger Sonja Svendsen fra Trafiksikkerhedsgruppen
Der er nemlig det paradoks, at de forældre, som for deres egen barns sikkerhed vælger at køre deres barn i skole, er med til at øge trafikkaos omkring skolen. Det skaber utryghed for de elever, som går eller cykler i skole. Som forældre kan man være med til at løse problemet ved at lade sig barn gå i skole, hvilket i øvrigt også er langt det sundeste for barnet.
Hænger hverdagen bedst sammen i familien, når barnet bliver kørt til skole, opfordres forældrene til at parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke vej sammen med barnet. Det vil mindske trafikken lige foran skolen. Af samme grund er der ved flere af kommunens skoler indført standsnings- og parkeringsforbud - og en sidste opfodring til forældrene skal være, at de retter sig efter skiltene, selv om det betyder, at de skal gå et stykke. Det er for alle elevers sikkerhed, at det er indført.
Kampagnen gennemføres i et tæt samarbejde med skolerne og politiet.
Om kampagnen:
Kampagnen er landsdækkende og delvis sponsoreret af Sikkertrafik og Trygfonden.
I Haderslev Kommune gennemføres kampagnen således:
- Forældre til elever i 0. klasse, har i juni måned modtaget en folder med gode råd om træning af skolevejen
- I skolen får eleverne uddelt
- en kasket
- en gul sikkerhedsvest. Vesten er delvis sponsoreret af Haderslev i Bevægelse
- et opgavehæfte, hvor klassen har mulighed for at vinde en præmie til klassekassen - Der opsættes vejkanttavler ved alle skoler i kommunen, hvor der starter elever i 0. klasse
- Politiet gennemfører hastighedskontroller
- Haderslev Kommune opsætter fartdisplay på skift ved udvalgte skoler
Kontaktinformation:
Trafiksikkerhedsmedarbejder
Haderslev Kommune
Sonja Svendsen
Telefon: 74 34 23 32
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum