Haderslev Kommune

Visionstanker præsenteres for Gram-borgere

Del
Vision Gram-forslaget bliver præsenteret på borgermødet den 1. juni i Gram Fritidscenter. Inden borgermødet er der fællesspisning.

Indsatsudvalget, der sammen med en række ildsjæle i Gram har arbejdet med en vision for Gram siden efteråret, præsenterer sit forslag til en Vision for Gram på et borgermøde, mandag den 1. juni kl. 17.30 til 20.30 i Gram Fritidscenter, Stadionvej 15, 6510 Gram.

Selve borgermødet begynder klokken 18.30. Fra klokken 17.30 er der fællesspisning for alle interesserede. De voksne skal betale et beskedent beløb på 50,- kr. pr. person, mens børn (under 12 år) spiser gratis.

Indsatsudvalget blev nedsat henover sommeren 2014 på baggrund af Haderslev Byråds beslutning om at følge op på den store engagerede og lokale indsats, der var i forbindelse med udarbejdelsen af Haderslev Kommuneplan 2013. Udvalget blev nedsat for at være med til at understøtte udviklingen af centerbyen Gram. Byrådet så gerne en overordnet, men samtidig konkret vision for hvordan borgere, brugere og aktører i Gram realistisk ser byen udvikle sig i de kommende år.

"Nu er vi klar til at fremlægge vores tanker, ideer og opfordringer for byrådet, men først vil vi gerne holde dette borgermøde, hvor vi fremlægger og drøfter ideerne med hovedpersonerne - Grams borgere og brugere, som på forskellig vis allerede har haft en stor indflydelse på arbejdet i Indsatsudvalget og i arbejdsgrupperne", fortæller byrådsmedlem Signe Knappe, der er formand for udvalget.

Efter borgermødet gør Indsatsudvalget arbejdet færdigt. Visionsmaterialet skal afleveres til Haderslev Byråd senest den 10. juni 2015, så det kan blive behandlet på byrådsmødet den 30. juni 2015.

"Vi håber der kommer rigtig mange, også unge og familier med børn til borgermødet", fortæller Anne Skovby. "Vi sørger for, at der er børnepasning og forskellige former for leg og aktiviteter i og omkring fritidscentret under selve borgermødet, så forældrene har mulighed for at deltage i mødet. Det er jo i høj grad de yngre familier og deres børn, der er vigtige for fremtidens Gram".

Bindende tilmelding til fællesspisning kan ske på sms til Anne Skovby på mobil 2261 9209 eller mail a.tastesen@live.dk senest den 28. maj, kl. 12.00. Oplys navn og antal personer.

FaktaVisionen lægges på Haderslev Kommunes hjemmeside efter borgermødet. Se også mere om Vision Gram på https://www.facebook.com/groups/632239770220417/

Indsatsudvalget består af: Anne Skovby, Marianne Schrøder, Henrik Rantala Nielsen, Johannes Gjesing, Niels Physant, John Flemming Hansen, Thomas Vedsted og byrådsmedlemmerne Signe Knappe (formand for udvalget), Per Hauritz og Karl Gunnar Gregersen.



Kontaktinformation:

Signe Knappe - mob.nr. 4022 5787 og Anne Skovby - mob.nr. 2261 9209

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye