Halvdelen af Køllesvinget solgt med ét slag
Haderslev Kommune kunne i denne uge melde halvdelen af de nye byggegrunde på Køllesvinget i Haderslev solgt. I alt 14 nye byggegrunde blev udbudt i oktober, og deraf har syv nu fundet ny ejer.
"Det er glædeligt, at vi kan sælge halvdelen af grundene i første slag. Efter nogle år, hvor der har været længere mellem handlerne, er der nu for alvor kommet gang i salget igen, og vi kan derfor begynde at forberede os på endnu en udstykning, når de sidste grunde er ved at være solgt", siger borgmester H. P. Geil.
De 14 grunde på Køllesvinget er anden etape i en udstykning af byggegrunde ved golfbanen i Haderslev. Sidste efterår blev 16 grunde udbudt på Sandjernet i første etape. Her er der én grund tilbage. Haderslev Kommune har mulighed for at udbyde 13 grunde mere på Køllesvinget i en tredje etape.
Torben Strøm, Nybolig Haderslev, der håndterer salget af byggegrunde for Haderslev Kommune, forventer, at de sidste grunde vil blive solgt inden for længe.
"Rigtig mange har igen fået mod på at bygge selv, og der har været stor interesse for byggegrundene på Køllesvinget og Sandjernet, der har en af de bedste beliggenheder i Haderslev. Grundene ligger tæt på både skøn natur og motorvej, så de har faktisk det hele", siger Torben Strøm fra Nybolig Haderslev.
Udover de nye byggegrunde ved golfbanen i Haderslev, har Haderslev Kommune i år solgt fire grunde på Fredstedvænget, hvor alle grunde nu er solgt, og én grund i Vilstrup. I alt er der i år solgt 23 byggegrunde.
Kontaktinformation:
Borgmester, H. P. Geil
21 69 64 71
Ejendomsmægler, Nybolig Haderslev, Torben Strøm
20 73 36 21
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum