Sydbyen fester lørdag den 14. maj
Lørdag den 14. maj 2011 vil der være gang i hele Sydbyen i Haderslev. Kvarternetværket er færdig med at lave programmet for bydelsfesten og inviterer nu hele byen til fest. Kvarternetværket er et netværk bestående af ledere og medarbejdere fra kommunale institutioner, medarbejdere fra boligselskaber og frivillige fra foreningslivet og andre ildsjæle fra området. Et unikt netværk, som tegner godt for fremtiden i Sydbyen.
Bydelsfesten starter med indvielse af Sydbyens nye "byport": den store rundkørsel ved Falckstationen. Kl. 13.45 går Haderslev Garden fra Hertug Hans Skole ad Aabenraavej og op i rundkørslen. Borgmester Jens Christian Gjesing holder indvielsestale og skyder officielt bydelsfesten i gang. Alle er velkomne til at gå med garden eller støde til i rundkørslen og overvære den officielle indvielse af rundkørslen klokken 14. Medbring gerne flag. Efter borgmesterens tale, går garden med alle deltagere ad Vilstrupvej mod festpladsen på Team Haderslev KFUMs baner på Kløvermarken 1 - overfor Hjortebroskolen.
Fra kl. 14.30 er der masser af aktiviteter på festpladsen, arrangeret af forskellige kommunale institutioner og foreninger i området. Der bliver husstandsomdelt et program i Sydbyen, som fortæller lidt mere om de forskellige aktiviteter.
Kl. 17.30 starter der levende musik i det store telt, som er sponsoreret af HAB og Domea. Første orkester er et stort band fra Produktionsskolen, herefter er der hyggemusik ved "Husorkesteret" og senere på aftenen bliver der mulighed for sang og dans med bandet "No Playback Bluesband". Under hele arrangementet er der mulighed for at købe mad og drikke eller medbringe det selv. Der bliver opstillet en stor grill på området. Aftenen slutter med et fest fyrværkeri omkring midnat.
Bydelsfesten er hjulpet godt på vej af en række sponsorer og frivillige. Kvarternetværket håber, at rigtig mange mennesker vil benytte lørdag den 14. maj til at komme og hygge sammen med naboer og genboer fra hele Sydbyen. Husk Sydbyen starter ved Møllestrømmen og går mod syd. Læs også mere om arrangementet på Sydbyens egen hjemmeside: www.sydbyen.info
Kontaktinformation:
Bjarne Boytang
afdelingsleder på Hjortebroskolen
Telefon 74343503/29797245
Hanne Rosendahl
projektkoordinator i HAB/Hjortebroparken
hro@hab-bolig.dk
Telefon 21381833
Birgit Rasmussen
projektkoordinator i Haderslev Kommune
bsrr@haderslev.dk
Telefon 74340349/21489965
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum