Haderslev Kommune

Stil spørgsmål om seksualitet via mobilen

Del
Haderslev Kommune har netop åbnet for en ny åben og anonym seksualvejledning. Via sms kan de 15-25 årige stille spørgsmål om prævention, sex og sygdomme - og få svar samme dag.

Unge kan nu sende en sms, hvis de har spørgsmål om alt lige fra prævention til seksuelle sygdomme. Haderslev Kommune har åbnet for en ny anonym seksualvejledning, som primært kommer til at foregå via sms.

"For mange unge kan det være svært at få stillet den slags spørgsmål til andre og måske har man heller ikke lyst til at gå til lægen. Derfor håber vi, at vi ved at bruge et af de unges fortrukne måder at kommunikere på - nemlig telefonen - kan komme i dialog med flere unge", siger sundhedsplejerske Anne Lilleholt Jørgensen.

Det bliver primært hende, der kommer til at svare de unge via sms, og det kommer til at ske med et svar samme dag.

"Det er vigtigt, at de unge kan få svar hurtigt, når der opstår spørgsmål eller bekymringer om sexsualitet eller prævention. Via sms får de svar samme dag, og det kan foregå helt anonymt.", siger Anne Lilleholt Jørgensen.

Målsætning med den åbne seksualrådgivning er at give Haderslev Kommunes unge hjælp og vejledning til at leve et sundt seksualliv. Håbet er også, at initiativet på længere sigt vil medvirke til at nedbringe antallet af seksuelt overførte sygdommer som fx klamydia.

Den åbne seksualrådgivning kan handle om alt vedrørende seksualitet og prævention. Rådgivningen foregår som udgangspunkt via SMS, men det vil også være muligt at booke telefonisk og personlig konsultation. Desuden vil det være muligt at få besøg af den åbne rådgivning på kommunens ungdomsuddannelser samt i ungdomsklubber, foreninger osv.

Den åbne seksualrådgivning kan kontaktes på tlf. 23 36 16 66 fra mandag til fredag i tidsrummet 6-18 (6 til 14 om fredagen). Du får svar samme dag. Du kan se mere om tilbuddet på www.godsikkersex.dk

Den åbne seksualrådgivning er en del af Haderslev Kommunes strategi for seksuel sundhed. Strategien blev vedtaget af Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i 2014 og omfatter forebyggende indsatser for alle borgere i Haderslev Kommune, herunder børn og unge. Blandt andet er der på alle folkeskoler uddannet nøglepersoner for sundheds- og seksualundervisningen. Desuden uddannes i øjeblikket fire seksualvejledere, der kan rådgive borgere om særlige udfordringer i forhold til at leve et sundt seksualliv.

Foto: Anne Lilleholt Jørgensen får mobilen som vigtigt redskab, når hun skal kommunikere med de unge.



Kontaktinformation:

Sundhedsplejerske, Anne Lilleholt Jørgensen, telefon 23 36 16 66

Sundhedskoordinator, Annette Brask Brandi, tlf. 74 34 03 03, anbr@haderslev.dk

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye