Ny spildevandsplan sendes i høring
Hovedmålene i forslaget til den spildevandsplan, Udvalget for Plan og Miljø har sendt i høring, er at forbedre vandløb, søer og kystområdet i Haderslev Kommune, at beskytte grundvandet og på sigt at forbedre badevandet i Haderslev Fjord.
Det skal blandt andet ske ved at reducere antallet af rensningsanlæg i kommunen, indføre nye kloakområder på landet og skille regnvand og spildevand ad i byerne.
"Når vi snakker om at forbedre vandmiljøet i kommunen, så er det vigtigt at forstå, at hele systemet hænger sammen. Lillebælt påvirkes af vandet i fjorden. Fjorden påvirkes af vandet i Haderslev Dam. Dammen påvirkes af vandet i søer og vandløb i Pamhule, Stevning og mange andre steder, helt til Vojens Bæk ved Maugstrup. Derfor er det vigtigt at se hele kommunen som en helhed. Det spildevand, vi udleder i Vojens, påvirker vores system helt ud i Lillebælt. Det samme gælder det vand, der løber mod vest og ender i Vesterhavet", siger Peter Müller, der er miljømedarbejder i Haderslev Kommune.
I den nye spildevandsplan arbejder kommunen med tre masterplaner for henholdsvis Haderslev, Vojens og Gram. Planerne skal løse udfordringen med oversvømmelser i byerne ved større regnskyl.
"Mange steder er kloakkerne underdimensionerede i forhold til de store mængder regn, der kan falde på én gang. De steder, hvor regnvand og spildevand løber i den samme ledning, sker der nogle gange det, at vi får kloakvand på vejene, der løber videre ud i for eksempel Haderslev Dam eller Fjord eller ned i folks kældre. Løsningen på den udfordring vil nogle steder være, at regnvandet skal nedsives eller forsinkes, mens det andre steder vil være, at spildevand og regnvand skal separeres, så det ikke løber i de samme ledninger. Det skal vi i planperioden have beskrevet til bunds", siger Peter Müller.
Spildevandsplanen sigter også mod at reducere antallet af rensningsanlæg i kommunen fra 16 til 9 i den periode, planen gælder. Det vil både betyde en forbedret rensning af spildevandet og en mere effektiv drift.
I det åbne land skal 16 områder kloakeres i perioden, hvilket der allerede er sat navne på. Det er nødvendigt for at forbedre rensningen af spildevandet, der i dag bliver renset på de enkelte ejendomme og udledes til vandløb og søer.
"Vi er klar over, at nogle af de her tiltag vil give en økonomisk udgift for de berørte borgere, der for eksempel skal tilsluttes offentlig kloak eller have udført andet arbejde på deres grund. Derfor forsøger vi undervejs at informere så godt som muligt om planerne, så borgerne er forberedte, og give dem en rimelig frist til at få arbejdet udført", siger formand for Udvalget for Plan og Miljø, H. P. Geil.
"Samtidig har vi i byrådet åbnet op for, at pensionister får mulighed for at låne penge af kommunen til tilslutningsbidraget og en del af arbejdet, hvis de opfylder betingelserne. Det gør vi, for at gøre alt hvad vi kan for at gøre det her så smertefrit som muligt for borgerne", siger H. P. Geil.
Forslaget kan fra næste uge findes på www.haderslev.dk, hvor det er i offentlig høring i otte uger.
Fakta
De 16 områder, der i planperioden skal kloakeres, er:
Ørby
Hjerndrup (øst)
Kabdrup
Fjelstrup
Sillerup
Tovskovvej
Sønder Vilstrup
Halk og Hejsager
Sode og Hyrup
Kelstrup
Gammel Ladegård og Styding
Hoptrup
Sillerup Bjerge
Østerskovvej og Ladegårdvej
Hjerndrup (vest)
Kestrup
Kontaktinformation:
Formand for Udvalget for Plan og Miljø, H.P. Geil
telefon 21 69 64 71
Miljømedarbejder ved Haderslev Kommune, Peter Müller
telefon 74 34 21 24
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
Forsvaret rykker ind på Haderslev Katedralskole13.2.2025 12:23:18 CET | Pressemeddelelse
En ny studielinje med fokus på Forsvaret er på vej på Haderslev Katedralskole. Et stærkt samarbejde mellem Forsvaret, Haderslev Kommune og Haderslev Katedralskole har banet vejen for en ny forsvarslinje på gymnasiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum