Haderslev Kommune

Institutioner hjælper med at knække kurven i Haderslev

Del
Haderslev Kommune har skåret 16 % af sit elforbrug i løbet af 3 år. Mange af kommunens institutioner har gjort en stor indsats for at spare, og senest har solceller på Gram Skole og Børnehuset Udsigten været med til at knække kurven.

Institutionerne i Haderslev Kommune er gode til hjælpe med at skrue ned for forbruget. På to år har kommunen skruet sit elforbrug ned med 16 procent i de kommunale bygninger.

"Vi har sparet over det dobbelte af, hvad vi har forventet. Det skyldes ikke mindst, at vores institutioner og servicepersonale er gået med ind i jagten på at spare", siger kommunens energikonsulent Henriette Hedevang, Kommunale Ejendomme.

Et af de steder er, hvor der spares er på Gram Skole. Her er der både sat nye vandsparearmaturer, sparepærerne, styring på varme og senest er der også kommet 512 m2 solceller op. Solcellerne dækker 65 % af skolens el-forbrug. Sammen med solcellerne er der en tv-skærm, der fortæller, hvor meget solen "tjener ind" for skolen, og det er noget, eleverne går meget op i.

"Eleverne følger meget med i, hvor meget vi sparer, når solen skinner. Der er nok heller ikke nogen af vores 450 elever, der ikke ved, at vi har fået solceller", siger serviceleder på Gram Skole, Hans Jørgen Hansen.

Børnehuset Udsigten i Haderslev har også gjort meget for at få skiftet energislugerne ud og har sat i alt 160 m2 solceller op. Solcellerne skal dække stort set hele børnehavens el-forbrug.

"Det er et led i at give børnehaven en grønnere profil, og at vi samtidig kan inddrage børnene i, hvordan vi passer på klimaet", siger Henrik Jensen leder af Børnehuset Udsigten.

Institutionen har også netop besluttet, at droppe sine fire tørreskab, selvom det ikke var nogen nem beslutning.

"Tørreskabe sluger rigtig meget strøm, men det er selvfølgelig også noget, som forældrene er glade for, fordi det holder overtøjet tørt, og derfor har det også været en beslutning, vi har truffet sammen med forældrebestyrelsen", siger Henrik Jensen.

Kommunens energikonsulent er glad for at institutionerne er blevet så opmærksomme på at spare. For at gøre det nemmere at finde energislugerne, vil hun fremadrettet gerne have mulighed for at følge forbruget i de kommunale tættere fx ved fjernaflæsning, så hun har mulighed for at se, hvornår på døgnet forbruget finder sted.

"Udfordringen ved at spare på strømmen er, at der hele tiden kommer flere el-forbrugende apparater i bygningerne så som smartboards og flere computere. Vi vil gerne have bedre mulighed for at følge forbruget. Det kan hjælpe os med at spare penge, som kan bruges bedre på andre ting end el." siger Henriette Hedevang.

I efteråret 2009 indgik Haderslev Kommune en aftale med Center for Energibesparelser om, at der skulle spares fem procent af el-forbruget i de kommunale bygninger i løbet af tre år. Det svarer til en besparelse på mindst 575.000 kWh. Nu er aftalen løbet ud, og der er sparet over dobbelt så mange kilowatttimer som beregnet.

Foto: Solcellerne på Børnehuset Udsigten tjener ikke så mange penge ind i øjeblikket, men det kommer de til, når solen vender tilbage.

Foto: På Gram Skole kan alle elever hver dag følge med i, hvor mange penge solcellerne tjener ind.



Kontaktinformation:

Energikonsulent, Henriette Hedevang, telefon 74 34 22 76

Leder af Børnehuset Udsigten, Henrik Jensen, 74 34 52 31

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye