Haderslev Kommune

”Og det si’r boom-boom…….baby-boom-boom!”

Del
Fra uge 37 tilbyder Haderslev Musikskole igen nye hold i baby-boom-boom, musikalsk legestue og familierytmik. Samlet er det musikskolens gode tilbud til børn i alderen 0-6 år.

Baby-boom-boom henvender sig til de helt små mellem 0 og 2 år. Sammen med enten mor, far eller en bedsteforælder kan de små få stimuleret de musiske sanser en formiddag om ugen. Det foregår over 10 uger på Bispen i Haderslev mandage kl. 10.30-11.15.

Her er chancen for at få gode og sjove stunder med barnet med bl.a. finger- ogfagtesange, rytmiske sange med lyde og enkle rytmeinstrumenter. Derudover er derhyggesange af den gode gamle slags eller nyere dato, som akkompagneres til guitar eller klaver. Det er dejligt overraskende at se "de små", når de hurtigt og naturligt reagerer på alle disse stimulanser, som er samlet i en overskuelig og let genkendelig sammenhæng.Der lægges op til,at sangene kan tages medhjem for at opbygge et naturligtforhold tilmusikken. På den måde kan musikken blive en naturlig del af tilværelsen for barnet og give mange gode oplevelser.

Det er aldrig for tidligt at begynde

Puls og rytme er noget universelt og oprindeligt, som kan forbindes med hjerterytme i forsterstadiet. De musikalske stunder bekræfter barnets identitet og styrker samhørighed med forælderen. Det er en tryg atmosfære at udforske sig selv med alle sanser i den verden, der er ny og åbner sig ....

Musikalsk legestue for de 2-5 årige er for alle krudtugler og englebasser, hvor der i en verden fuld af musikalsk magi spilles, danses, lyttes, trommes, rasles og trylles. Undervisningen er opdelt i to hold: de 2-3 årige mandage kl. 16.30-17.15 og de 4-5 årige tirsdage samme tid på musikskolen i Haderslev, Christiansfeldvej 8A. I musikskolen hjælpes barnet på vej ud i en verden fyldt med udfordringer, som kræver kreative løsninger.

Flere og flere undersøgelser viser, at børn ikke er i stand til at optage alt den viden, de bliver præsenteret for i skolen, hvis de ikke samtidigt bliver stimuleret i de kreative og musikalske centre af hjernen. I Finland har man lavet forsøg, hvor store blokke af sprog- og matematiktimer er blevet erstattet med musikundervisning, og det har vist sig, at elever der blev stimuleret med sang og musik har klaret sig bedre end dem, som alene blev undervist i sprogfag og matematik. Musikskolen vil derfor gerne være med til at sætte fokus på vigtigheden af, at vi stimulerer vores børn bredere og også får glæde af en række gode bivirkninger i form af motorisk, social, koncentrationsmæssig og følelsesmæssig udvikling.

Familierytmik er musikskolens tilbud til hele familien - fortrinsvis henvendt til familier med børn i alderen 0-6 år. Der tilbydes hold både i Haderslev mandage kl. 16.30-17.15 og Vojens onsdage kl. 16.15-17.00. Få en god musikalsk oplevelse sammen med dit barn og andre i et hyggeligt fællesskab.

Tilmelding, priser og betingelser kan ses på musikskolens hjemmeside:

www.haderslevmusikskole.dk



Kontaktinformation:

Jesper Ry
Musikskolechef
Telefon 7434 7854

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye