Haderslev Kommune

Sundhed og livskvalitet danses frem

Del
Dans, madhold, mountainbike og svømning er blot nogle af de tilbud, som borgere i socialpsykiatrien i Haderslev Kommune de sidste par år har kunnet benytte sig af. I denne uge var der afdansningsbal for det populære dansehold.

"Det er en stor oplevelser. Jeg får overskredet nogle grænser, og jeg havde aldrig troet, jeg skulle nå så langt". Sådan siger Ketty Nielsen. Hun har været med på et særligt dansehold, som er et af de sundhedstilbud, som borgere med psykiske udfordringer kan benytte sig af.

Det er Sundhed og Forebyggelse og Psykiatri og Misbrug, der de sidste 2 år har samarbejdet omkring forskellige sundhedsindsatser til borgere, der har psykiske udfordringer. Samarbejdet er et resultat af Haderslev Kommunes fokus på udsatte målgrupper i det forebyggende og sundhedsfremmende samarbejde imellem afdelinger.

Indsatserne spænder bredt: madhold i brugerhuse, livsstilskurser a 15 ugers forløb, forskellige sportsaktiviteter som dans, mountainbike, svømning, ridning, fysisk aktivitet i en idrætshal og ude i naturen, deltagelse i Stafet for Livet og tilbud om hjælp til rygestop. Kompetenceudvikling af medarbejdere er også et indsatsområde, som der fokus på. På den måde kan medarbejderne omkring brugerne blive endnu mere opmærksomme på at tænke sundhed ind i dagligdagen.

"Vild med Dans" er et af de meget populære sundhedstilbud og er et samarbejdet med det lokale danseinstitut Step by Step". Det er 3. sæson, at danseholdet eksisterer. For Ketty Nielsen har dansen givet hende en helt ny oplevelse.

"Jeg har aldrig stået på et dansegulv før, så det har været en stor overvindelse at være med, men dansen giver så utrolig meget. Det får smilet frem på selv de mest sure", siger hun.

Ca 30 dansere har siden januar måned danset på livet løs, når de har mødtes 1 gang om ugen. Man har ikke skullet have nogle særlige forudsætninger for at være med - René fra Step by Step har med sin erfaring og godt humør hjulpet danserne til at beherske de svære trin.

I denne uge skulle de modige dansere så vise, hvad de har lært på danseholdet. Cirka 90 dansere og tilskuere var samlet til festligt afdansningsbal på Månen.

Det er planen, at "Vild med Dans" starter op igen efter sommerferien. Læs mere om de forskellige tilbud på : http://www.haderslev.dk/borger/sundhed-og-helbred/livsstil

FOTO: Afslutningen på "Vild med Dans" gik godt for Ketty Nielsen (i grå kjole) og hendes dansepartner.



Kontaktinformation:

Sundhedsaftalekoordinator, Janni Fovsing Mikkelsen, telefon 74 34 03 09

Billeder

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye