Haderslev Kommune stævner Nordea
Haderslev Kommune stævner Nordea på grund af bankens mangelfulde oplysninger og rådgivning i forhold til kommunens indgåelse af rente- og valutaswapaftaler i perioden fra 2007-2012. Kommunen indgik og ændrede swapaftalerne på Nordeas anbefaling. Nordea undlod at oplyse kommunen om swapaftalernes vederlagsstruktur, og banken fik blandt andet ved de hyppige ændringer sikret sig betydelige skjulte vederlag.
Nordeas ansvar skal vurderes i lyset af, at Nordea havde indgået en særlig rådgivningsaftale med kommunen og mod særskilt vederlag blandt andet havde påtaget sig at uddanne kommunens personale i brugen af finansielle instrumenter, og at reducere de finansielle omkostninger.
Kommunens stævning af Nordea er principiel og kan både direkte og indirekte få konsekvenser for andre kommuner. Haderslev Kommune er derfor i dialog med KL, og har bedt KL om at gå ind i sagen til støtte for kommunen.
"Det er en sag, vi i Haderslev Kommune har arbejdet med igennem længere tid, og vi har valgt at stævne Nordea, fordi vi mener, at banken har givet os mangelfulde oplysninger og rådgivning. Vi vurderer, at det er en sag, der også kan have betydning for andre kommuner, og vi ser nu frem til at få sagen afgjort i Sø- og Handelsretten", siger borgmester H.P. Geil.
Kommunen er under retssagen repræsenteret ved advokat Christian Schwarz-Hansen, LEAD Advokatpartnerselskab, København.
Advokaten har på kommunens vegne fremsendt stævningen til Sø- og Handelsretten, der er retsinstans i sagen. Kopi af stævningen er tilsendt Nordea. Stævningen vil endvidere blive forkyndt af Sø- og Handelsretten overfor Nordea.
Haderslev Kommune stævner Nordea for et to-cifret millionbeløb.
Baggrund
Haderslev Kommune bestilte i 2012 en rapport hos professorerne Jesper Rangvid og Bjarne Astrup Jensen, begge CBS, der gennemgik kommunens forvaltning af gæld i perioden 2007-2012.
Professorerne konkluderede, at forvaltningen af kommunens gæld, hverken havde været væsentligt mere eller væsentligt mindre risikobetonet end andre danske kommuners.
Denne rapport havde ikke til formål at afdække de forhold, som nu får Haderslev Kommune til at stævne Nordea.
Blandt andet på baggrund af rapporten har Haderslev Kommune siden marts 2013 arbejdet videre med sagen, og det er dette arbejde, der nu har resulteret i en stævning af Nordea.
Kontaktinformation:
Borgmester H.P. Geil, telefon 21 69 64 71
Advokat Christian Schwarz-Hansen, telefon 25 17 11 33
Kommunaldirektør Willy Feddersen, telefon 21 28 46 70
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
Forsvaret rykker ind på Haderslev Katedralskole13.2.2025 12:23:18 CET | Pressemeddelelse
En ny studielinje med fokus på Forsvaret er på vej på Haderslev Katedralskole. Et stærkt samarbejde mellem Forsvaret, Haderslev Kommune og Haderslev Katedralskole har banet vejen for en ny forsvarslinje på gymnasiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum