Haderslev Kommune

Nu kan NemID bruges på mobilen

Del
NemID går nu hen og bliver endnu mere nemt. Det kan nemlig bruges på både tablets og mobiler, og det vil borgerne også kunne få hjælp til i Haderslev.

Hvis du er blandt dem, som har ærgret sig over, at NemID ikke fungerer på mobiler og tablets, er der nu gode nyheder. Den 1. juli blev det nemlig muligt at bruge NemID på mobile enheder. Så nu kan du fx tjekke din digitale postkasse eller melde flytning, mens du er på farten.

"Vi bruger i forvejen vores mobiltelefon til rigtig mange praktiske ting i hverdagen, og vi kan da også mærke, at det er noget der er blevet efterspurgt af borgerne. Vi håber, at det bliver lidt nemmere at få især de helt unge til at bruge de digtale tjenester, nu hvor de kan skifte læge eller melde flytning på smartphone eller tablet", Mette Gildberg Juhl fra Borgerservice.

Er man i tvivl om, hvordan man får en digital postkasse eller bruger den, så kan man spørge kommunens borgerguider om hjælp. Borgerguiderne er også jævnligt ude for at fortælle om digital post, og her vil de nu kunne tage en iPad under armen, når de skal demonstrere, hvordan digital post virker.

"Det bliver da også rart for os, at vi kan hjælpe borgerne på stedet. Fx skal vi til børneloppemarked til august, hvor vi tager tablets med, og så kan man bare kigge forbi og se, hvordan man kan oprette en digital postkasse på en iPad", siger Mette Gildberg Juhl.

Det er dog ikke alle funktioner på tablet og smartphones, der er fuldt kørende med NemID endnu, men det vil komme løbende i den nærmeste fremtid.



Kontaktinformation:

Mette Gildberg Juhl, Borgerservice, telefon 74 34 03 63

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye