7000 elever har fået gratis buskort
Skoleelever i Haderslev Kommune kan stige på bussen og køre gratis med i hele det kommende skoleår. Byrådet har besluttet at give eleverne et gratis buskort til Sydtrafiks ruter, og det har rigtig mange børn sagt ja til. I midten af juli var der således lavet knap 7000 gule buskort.
"Det er rigtig dejligt, at så mange børn har sagt ja til at få et buskort. Det giver vores børn og unge mulighed for at deltage i kulturelle tilbud, idrætsarrangementer, alternativ undervisning ved skov og strand både sammen med klassen eller i SFO'en", siger borgmester Jens Christian Gjesing.
De fleste af eleverne fik buskortet op til sommerferien, og det har betydet, at eleverne frit har kunnet tage bussen, når de har skullet til aktiviteter hen over sommerferien.
"Formålet med buskortet er også at give børnene en større frihed til at besøge venner og dyrke fritidsaktiviteter i andre dele af kommunen uden at skulle være afhængig af, at forældrene kører. Det kan være børn, der går til ishockey i Vojens, eller børn fra Vojens der tager til Haderslev for at skate", siger Jens Christian Gjesing.
Det er alle folkeskoleelever, privat- og friskoleelever med folkeregisteradresse i Haderslev Kommune, der har fået tilbud om at få et gratis buskort, men det er altså op til børnene selv, hvor meget de vil bruge det.
"Hvis man har en sikker god rute til skole, som man er vant til at cykle, så er der jo ikke nogen grund til at bruge kortet, men så kan det være, man har det, hvis man skal til en fritidsaktivitet om eftermiddagen", siger Jens Christian Gjesing.
Buskortet giver gratis adgang til Sydtrafiks ruter i hele Haderslev Kommune. De gratis buskort koster Haderslev Kommune godt to millioner kroner.
Fotos: Skoleleder Erling Eskildsen Conradsen har modtaget 750 buskort til eleverne på Fællesskolen Hammelev Sct. Severin.
Kontaktinformation:
Borgmester Jens Christian Gjesing, 21 25 22 00
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum