Hartling: UTH-kritik er misvisende
Med sine næsten 1 mio. årlige borgerhenvendelser er Akuttelefon 1813 langt større end de traditionelle lægevagter i de øvrige regioner. Samtidig løser 1813 flere opgaver end vagtlægeordningerne i resten af landet. Derfor indberettes der også flere fejl.
Det mener koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling:
- Der sker ulykkelige og tragiske fejl i alle dele af sundhedsvæsenet. Derfor har vi etableret et læringssystem i Danmark omkring de såkaldte utilsigtede hændelser, hvor vi holder os selv til ilden og hele tiden kigger på, hvor vi skal gøre noget anderledes. Jeg synes også, det betyder meget for de pårørende eller patienter, der har oplevet et uheldigt forløb, at vide, at vi tager alle forløb yderst alvorligt og lærer af det, siger Svend Hartling.
UTH er ikke lig med kvalitet
Han understreger dog samtidig, at man ikke kan bruge antallet af utilsigtede hændelser, også kaldet UTH’er, til at kritisere hele eller dele af et sundhedssystem.
- Det er forfejlet og misvisende, fordi det ikke er et system, der er bygget til at måle kvalitet, men netop til at sikre læring. Vi efterspørger faktisk de mange indberetninger. Jeg ville omvendt være stærkt bekymret, hvis der pludseligt skete et stort fald i UTH’er, hvilket man jo kan frygte, når der ofte er et så stort fokus i medierne på kvalitet og skyld, så snart vi taler UTH’er, siger Svend Hartling.
Han understreger dog, at regionen meget gerne indgår i et samarbejde, der kan få belyst, de forskellige fortolkningspraksis.
Svært at sammenligne regionerne
Ifølge koncerndirektøren er de forskellige akutordninger i regionerne i øvrigt usammenlignelige. Derfor giver det ikke mening at diskutere kvaliteten ud fra UTH’erne.
- 1/3 del af befolkningen bor i Region Hovedstaden. Det er den ene ting. Den anden er, at vi med Akuttelefonen 1813 har valgt en ny model for, hvordan borgerne kan få hjælp i dagtid og udenfor egen læges åbningstid. Det handler grundlæggende om, at du som borger har én enkelt indgang til ét samlet akutsystem, hvor den traditionelle lægevagten ikke er en adskilt fra den øvrige del af det akutte sundhedsvæsen, siger Svend Hartling.
Han henviser til, at man som borger i Region Hovedstaden faktisk kan se frem til bedre samlede ventetider i hele akutsystemet end før, 1813 blev indført. Det vil sige, fra du har slået dig eller fået ondt, til du sidder på en akutmodtagelse og får hjælp, går der i dag kortere tid end før 1. januar 2014.
Han understreger samtidig, at efter 1813’s indførelse er aktiviteten på regionens akutmodtagelser (tidligere skadestuer) også faldet.
Fakta om Akuttelefonen 1813:
- 1813 kan give dig en forventet mødetid på en akutmodtagelse eller akutklinik og sende en læge hjem til dig efter behov
- I 2016 blev 44,6 procent af alle opkald besvaret inden for 3 minutter, og 75,1 procent blev besvaret inden for 10 minutter.
- Ud af de ca. 80.000 opkald, akuttelefonen når at besvare på en måned, er der i 2016 rapporteret 27 utilsigtede hændelser pr. måned.
- Flere end 85 pct. af visitationerne er korrekte, ifølge en audit. Det har medført kortere ventetider på akutmodtagelserne og -klinikkerne, der nu holder sig inden for regionens mål.
- 90 procent af borgerne melder tilbage, at de er tilfredse med den hjælp, de har fået via 1813. 77 pct. er i høj grad tilfredse.
- Utilsigtede hændelser kan være alt fra mindre uforudsete hændelser til mere alvorlige og patientkritiske hændelser.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf.: 70 20 95 88
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden vil bekæmpe opioidmisbrug og stoppe bekymrende udvikling blandt unge15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden lancerer nu en plan, der skal nedbringe brugen af opioider på hospitaler og hos de praktiserende læger. Bedre styring af lægeordinerede opioider, et samarbejde med gymnasier og et øget fokus på samarbejde om emnet på tværs i sundhedsvæsnet skal sikre, at færre bliver afhængige af de stærkt vanedannende smertestillende midler.
Ny råstofplan sendes i høring i Region Hovedstaden14.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden sender nu sit forslag til en ny råstofplan i 11 ugers offentlig høring. Planen skal sikre, at der også i fremtiden er adgang til råstoffer som sand og grus til byggeri og anlæg. Borgere, kommuner og interesseorganisationer opfordres til at komme med deres input.
Region Hovedstaden åbner for investeringer i våben13.5.2025 20:37:15 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden besluttede her til aften, at regionen fremover må investere i virksomheder, der producerer våben. Investeringerne må dog kun sættes i virksomheder, der overholder de FN-konventioner, Danmark har tiltrådt. Dermed må regionen fx fortsat ikke investere i virksomheder, der producerer atomvåben eller dele hertil.
Region Hovedstaden indfører et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler7.5.2025 15:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger i Region Hovedstaden skal hjælpe til en mere ligelig fordeling af læger i hele Østdanmark.
(Rettet udgave) Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:47:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag studiet, der viser, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død er den ca. dobbelt så høj som mænds ved samme mængde rygning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum