102 mio. kroner til grønne idéer i fødevaresektoren
Alle med en god idé til at gøre fødevarernes rejse fra jord til bord mere bæredygtig for både miljø, klima og økonomi kan godt begynde at spidse ansøgningspennen.
Fra på onsdag åbner nemlig en pulje på 102 millioner kroner, som skal støtte udviklingsprojekter og professionelle netværk, der fremmer grønne løsninger i fødevaresektoren. Bag puljen står Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), og det er alle led i fødevaresektoren, der kan søge.
Både de primære producenter af fødevarer i landbrug, fiskeri og akvakultur, og dem, der forarbejder og afsætter fødevarerne, kan opnå økonomisk støtte fra GUDP.
Forskere, producenter og myndigheder tænker nyt
GUDP har fra sin start i 2010 til udgangen af 2020 bevilget sammenlagt 2,6 milliarder kroner til demonstrations- og udviklingsprojekter og dermed bidraget til innovation og bæredygtig grøn udvikling på mange forskellige måder inden for fødevareerhvervene.
Et af de projekter, der har fået støtte i år, er et netværk for producenter af grise i skoven. Et andet projekt undersøger muligheden for at digitalisere gyllespredningen, så den bliver mere skånsom for miljøet og landmandens pengepung.
GUDP-projekterne samler professionelle i fødevaresektoren på tværs af forskning og erhverv, og projekterne skal sikre, at der kommer innovative løsninger på de miljø- og klimaudfordringer, samfundet står overfor. Med forankring af GUDP i Landbrugsstyrelsen bliver der desuden et tæt samspil mellem myndighederne, forskning og fødevareerhvervet, der gør løsninger i de nytænkende GUDP-projekter holdbare.
Få tips om den gode ansøgning
Alle, der overvejer at søge støtte, kan få råd om ansøgningen på to gratis online informationsmøder, hvor tidligere støttemodtagere deler ud af deres erfaringer. Ansøgere kan desuden få sparring og hjælp til at skrive den gode ansøgning hos GUDP-sekretariatet i Landbrugsstyrelsen.
Ansøgningsfristen er den 2. september klokken 12.00, oplyser Landbrugsstyrelsen.
Fakta om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter innovative projekter, som fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed inden for landbrug, fiskeri, akvakultur og fødevareindustri. GUDP er ledet af en ministerudpeget bestyrelse, og medlemmerne er erhvervsfolk fra hele fødevaresektoren. Programmet hører under Landbrugsstyrelsen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Se GUDP’s hjemmeside.
Yderligere oplysninger:
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.
Information om Landbrugsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Plantefonden giver tilsagn for 122,6 mio. kr.: 35 nye projekter skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer23.8.2024 13:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Planter skal fylde mere i vores hverdag – både på tallerknerne og i vores måde at tænke mad på. I år er der skruet gevaldigt op for blusset i Plantefonden, der uddeler 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som bl.a. skal øge kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad.
Stop madspild: Tonsvis af gammelt brød skal genanvendes til mel og rasp30.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ryger op imod 30.000 tons brød fra industribagere og detailhandelen direkte i skraldespanden. Det svarer til ca. 5 kilo brød pr. dansker om året. Et nyt projekt vil genanvende overskudsbrød til mel og rasp, så det kan blive til nye fødevarer fremfor at fylde op i affaldscontaineren.
Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer3.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal: Der er sket mere end en fordobling i antallet af landbrugere, der har søgt Landbrugsstyrelsen om tilskud til at plante blomster på landbrugsjord og lade græs vokse vildt på markerne. Blomstertæpper sætter kulør på landskabet – men er også godt nyt for biodiversiteten, lyder det fra Anna De Klauman, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
OptiClean vil optimere håndteringen i grøntsagsvaskeriet og forlænge holdbarheden på dine gulerødder9.4.2024 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Nyt register med kortlægning af bigårde skal sikre sunde bier4.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag skal alle biavlere registrere sig igen i et nyudviklet centralt register for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum