Forholdet mellem Danmark og USA i tal
Læs denne artikel på Danmarks Statistiks hjemmeside.
8.564 amerikanske indvandrere bor i Danmark
1. januar 2017 boede 8.564 amerikanske indvandrere i Danmark. 972 af dem havde desuden dansk statsborgerskab. Antallet af amerikanske indvandrere er siden 2007 steget fra 6.131 til 8.564 i 2017.
Amerikanerne havde i 2017 fået 736 børn i Danmark, så der boede i alt 9.300 amerikanske indvandrere og efterkommere i Danmark 1. januar i år.
Af de 8.564 indvandrere, der bor i Danmark, havde 2.134 ret til at være i Danmark, fordi de er studerede, 1.992 personer havde arbejdstilladelse, og 1.503 personer var blevet familiesammenført.
Amerikanske turister besøger i stigende grad Danmark
Siden 2007 er antallet af amerikanske overnatninger på bl.a. danske hoteller, campingpladser og feriecentre næsten fordoblet fra 358.000 overnatninger i 2007 til 632.000 i 2016.
Amerikanerne besøger især Region Hovedstaden, hvor 88 pct. af overnatningerne i 2016 fandt sted. Det er også her, stigningen i overnatninger har været størst – fra 309.000 overnatninger i 2007 til 556.000 i 2016.
Over 70.000 ansat i danske datterselskaber i USA
Antallet af personer, der er beskæftiget af danske virksomheders datterselskaber i USA, har været stigende siden 2010, hvor 57.900 personer i USA var beskæftiget i en dansk virksomheds datterselskab. I 2015, hvor de nyeste tal er fra, var antallet 70.200. Før 2010 lå antallet af beskæftigede over 90.000 personer og var i 2009 oppe på 98.800.
Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken.
Antallet af danske virksomheders datterselskaber i USA var i 2015 733 – det højeste de seneste ti år. I 2014 var antallet af virksomheder 672, og året før var antallet 657.
Du kan læse mere om amerikanske datterselskaber i Danmark og USA’s betydning for arbejdspladser i Danmark i analysen, Stor samhandel mellem Danmark og USA.
Eksporten til USA udgjorde 119 mia. kr. i 2016
Danmark eksporterede varer og tjenester til USA til en værdi af 119 mia. kr. i 2016, mens importen udgjorde 61 mia. kr. Til sammenligning var den samlede danske eksport i 2016 1.094 mia. kr., mens importen var på 953 mia. kr. Eksporten og importen til og fra USA udgjorde dermed henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af den samlede eksport og import.
Den største eksportvare til USA var i 2016 kemikalier og kemiske produkter, som med 28 mia. kr. udgjorde 23,3 pct. af den samlede eksport til USA. Derudover bidrog varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet med 29,2 mia. kr. Den største post på tjenesteeksporten var søtransport og særligt transport af gods, som udgjorde 19,4 pct. af den samlede eksport til landet eller 23 mia. kr.
Søtransport fyldte også meget i importen. Med en værdi på 17 mia. kr. udgjorde søtransporten 28,2 pct. af importen. Men hvor Danmarks tjenesteeksport af søtransport næsten udelukkende bestod af godstransport, var importen præget af hjælpetjenester. Hjælpetjenester til søtransport indeholder bl.a. havnetjenester, ompakning af varer, logistik og udgifter til fx passage af kanaler.
Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og USA i 2016
Import fra USA |
Eksport til USA |
||||
Mia. kr. |
Mia. kr. |
||||
Betalingsbalancens varer og tjenester i alt |
60,7 |
100,0 |
119,4 |
100,0 |
|
Varer i alt |
21,3 |
35,0 |
78,9 |
66,1 |
|
Varer i alt som krydser grænsen |
17,2 |
28,3 |
52,4 |
43,9 |
|
Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. |
1,8 |
3,0 |
2,8 |
2,4 |
|
Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel |
0,6 |
0,9 |
0,4 |
0,3 |
|
Kemikalier og kemiske produkter |
2,4 |
4,0 |
27,9 |
23,3 |
|
Forarbejdede varer, primært halvfabrikata |
0,9 |
1,5 |
1,9 |
1,6 |
|
Maskiner, undt. transportmidler |
3,6 |
5,9 |
11,1 |
9,3 |
|
Transportmidler |
1,3 |
2,1 |
0,9 |
0,7 |
|
Færdigvarer og andre varer |
4,0 |
6,7 |
7,0 |
5,9 |
|
Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. |
1,3 |
2,2 |
0,4 |
0,3 |
|
Skibe, fly mv. |
1,2 |
2,0 |
0,1 |
0,1 |
|
Aktiviteter i udlandet og korrektioner1 |
4,1 |
6,7 |
26,5 |
22,2 |
|
Bunkring og proviantering |
1,8 |
.. |
.. |
.. |
|
Varer købt eller solgt i udlandet i forb. med forarbejdning i udlandet |
3,7 |
.. |
29,2 |
.. |
|
Andre korrektioner |
-1,5 |
.. |
-10,4 |
.. |
|
Merchanting |
.. |
.. |
7,6 |
.. |
|
Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet |
.. |
.. |
24,0 |
.. |
|
Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport) |
.. |
.. |
-16,4 |
.. |
|
Tjenester i alt |
39,4 |
65,0 |
40,5 |
33,9 |
|
Forarbejdningstjenester mv. |
2,0 |
3,2 |
0,3 |
0,2 |
|
Søtransport |
17,1 |
28,2 |
23,4 |
19,6 |
|
Person |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Gods |
3,4 |
5,5 |
23,1 |
19,4 |
|
Hjælpevirksomhed |
13,7 |
22,6 |
0,2 |
0,2 |
|
Lufttransport |
1,1 |
1,8 |
1,7 |
1,4 |
|
Øvrig transport |
0,5 |
0,8 |
0,5 |
0,4 |
|
Rejser |
4,6 |
7,6 |
2,2 |
1,8 |
|
Bygge- og anlægstjenester |
0,7 |
1,2 |
0,4 |
0,3 |
|
Forsikrings- og finansielle tjenester |
0,5 |
0,8 |
0,2 |
0,2 |
|
Royalties og licenser |
2,7 |
4,5 |
3,1 |
2,6 |
|
Telekom.- og computertjenester mv. |
2,6 |
4,3 |
2,8 |
2,4 |
|
Andre forretningstjenester |
7,1 |
11,7 |
5,7 |
4,8 |
|
Øvrige tjenester |
0,5 |
0,8 |
0,3 |
0,3 |
Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen.
1 Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se www.dst.dk/bopdok for dokumentation.
Kilde: www.statistikbanken.dk/UHV3, www.statistikbanken.dk/UHT02 og særkørsel.
Nøgleord
Kontakter
Magnus Nørtoft
Tlf.: 39 17 31 98
Mail: mnt@dst.dk
Billeder
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum