Nets

Nets indgår samarbejde med Chainalysis om validering af virtuelle valutaer

Del
Samarbejdet kan hjælpe banker med at leve op til de skærpede krav om anti-hvidvask i forhold til et voksende marked for virtuelle valutaer.

Flere og flere virksomheder vælger at modtage blockchain baserede valutaer, som for eksempel Bitcoin, som betalingsmiddel. Men den digitale valuta kan være en udfordring for bankerne at facilitere, da de skal kunne dokumentere at pengene lever op til lovgivningen og eksempelvis ikke har været indblandet i kriminalitet.

Det kan især være et problem blandt Fintech startups, hvor digitale valutaer fylder mere end i mere traditionelle virksomheder. Disse startups kan have en udfordring med at finde en bank, der risikomæssigt kan håndtere at facilitere digitale valuta betalinger.

Bitcoin bruges over hele verden. Af og til også til kriminelle transaktioner. Chainalysis har med stor succes hjulpet efterforskningsmyndigheder globalt med at analysere Bitcoin betalinger for at validere om de lever op til anti-hvidvask lovgivningen.

”Dette samarbejde med Nets giver os en solid platform, hvorfra vi kan få vores værktøj ud til de nordiske banker. Mange af dem har et ønske om at kunne få valideret deres kunders Bitcoin transaktioner,” siger med-stifter og CEO i Chainalysis, Michael Grønager.

”Flere af vores kunder blandt de nordiske banker har efterspurgt et effektivt redskab, der kunne hjælpe dem med at leve op til lovgivningen. Faktisk tror jeg at mange banker har holdt igen med at facilitere Bitcoin betalinger, da de har manglet det redskab, som vi nu kan præsentere dem for,” siger Kati Rintala, der er Head of Fraud & Dispute Services i Nets.

Digitale valutaer, som Bitcoin, bærer en masse historik med sig hver gang de handles, da data gemmes i blockchainen. Det kan sammenlignes med muligheden for at kunne spore løbenummeret på en pengeseddel og se tidligere handler med den. Derfor kan man med de rette redskaber analysere hvilken type transaktioner, der tidligere har været foretaget med den pågældende valuta.

Chainalysis’ analyseredskab vil indgå i Nets Fraud & Disputes Services portefølje, der kan hjælpe banker til at opdage og afsløre misbrug af betalinger.

Kontakter

Press Manager Søren Winge, Nets
E: swing@nets.eu
M: +45 2948 2646

Information om Nets

Nets
Nets
Klausdalsbrovej 601
DK-2750 Ballerup

+45 44 68 44 68https://www.nets.eu/

Om Chainalysis

Chainalysis er etableret af to danskere og en englænder i 2014 og har kontorer i København og New York. Chainalysis hjælper banker som f.eks. Barclays, fintechs og politimyndigheder som Europol med at analysere krypto-valuta transaktioner. Læs mere her: https://www.chainalysis.com

Følg pressemeddelelser fra Nets

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nets

BOKIS indgår ny langsigtet aftale med Nets19.12.2022 08:45:10 CET | Pressemeddelelse

BOKIS, der står for indkøb og udvikling på betalingsområdet for medlemmer af Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Banker, har indgået en ny langsigtet aftale sammen med Nets, en del af Nexi Group. I aftaleperioden, der løber frem til 31. december 2029, vil de i alt 50 danske pengeinstitutter i samarbejdet fortsætte med at udstede og håndtere betalinger med Dankort og internationale beta-lingskort via Nets.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye