
Godt år for DLG Østjylland - 14,3 mio. kr. tilbage til de østjyske landmænd

DLG Østjylland fik et fantastisk år med et nettoresultat på 35,7 mio. kr. og en samlet omsætning på 2 mia. kr. DLG-koncernen overskudsdeklarerer 111 mio. kr. i hele DLG, som sendes tilbage til de lokale medlemmers andelskonti, heraf kommer 14,3 mio. kr. fra DLG Østjylland.
"Vi er stolte af det flotte resultat i DLG Østjylland. Det gode år skyldes, at vi har fastholdt og udbygget vores høje markedsniveau og samtidig er det lykkedes os at sænke vores omkostninger yderligere. Vi har opnået resultatet for 2016 gennem en stærk holdindsats fra medarbejderne, og vi er i bedre form end nogensinde, og er klar på at levere endnu et rigtig godt år," siger detaildirektør i DLG Østjylland, Leif Nielsen.
Bedste DLG koncernresultat nogensinde
DLG-koncernen, der er det største grovvareselskab i Europa, havde en omsætning på 49 mia. kr. og øgede i 2016 indtjeningen med 12% til 570 mio. kr. - det hidtil bedste resultat. Fremgangen for koncernen skyldes især en rekordhøj indtjening i Tyskland, der nu bidrager med 61% af hele DLG-koncernens indtjening før skat. Den danske grovvareforretning opnåede også sit hidtil bedste driftsresultat i 2016 - 409 mio. kr., hvilket er 40 mio. kr. bedre end i 2015.
"Det gode resultat i DLG Danmark er båret af en stærk styring af vores omkostninger, og den danske grovvareforretning reducerede omkostningerne med over 100 mio. kr. alene i 2016. Derudover fik vi fremgang på foderområdet. Med vores højkvalitetsløsninger vandt vi markedsandele på kvægfoder, korn, gødning, såsæd, fjerkræ og på økologiområdet med en række innovative produkter og tiltag," siger Leif Nielsen, DLG Østjylland.
Ny koncernstrategi præsenteret
DLG-koncernen har sammen med årsregnskabet for 2016 også offentliggjort sin ny koncernstrategi 'DLG Leading the Way 2021'. Den skal gøre virksomheden endnu mere kundefokuseret. Strategien vil sætte DLG på førstepladsen, når det handler om service, kvalitet og værdiskabelse for kunderne. Koncernens ambition er en fordobling af indtjeningsvæksten frem mod 2021 i forhold til det vi har realiseret i perioden 2012-2016.
Nøgleord
Kontakter
Detaildirektør i DLG Østjylland, Leif Nielsen, mobil 4038 0245, len@dlg.dk
Billeder
Information om DLG a.m.b.a
Om DLG-koncernen
DLG er Europas største grovvareselskab og er ejet af de danske landmænd. I 2017 havde vi en omsætning på 49,1 mia. kr., hvoraf størstedelen hentes i udlandet med Tyskland som det største udenlandske marked. DLG har ca. 6.300 medarbejdere i 18 lande, heraf ca. 2.000 medarbejdere i Danmark og ca. 3.000 i Tyskland.
Følg pressemeddelelser fra DLG a.m.b.a
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG a.m.b.a
DLG sælger GASA Group til Erhvervsinvest28.11.2017 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
DLG-koncernen sælger aktiemajoriteten i blomstergruppen GASA Group til investeringsselskabet Erhvervsinvest. Frasalget af GASA Group sker som led i DLG’s strategiske fokus på kerneforretningen.
DLG flytter hovedkontoret fra København til Fredericia16.11.2017 14:03:18 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største grovvareselskab, DLG, omorganiserer sig og bygger et helt nyt regional- og hovedkontor i Fredericia, der fra 2020 skal rumme 300 arbejdspladser. Med flytningen sammenlægger DLG en række funktioner i Danmark og får en mere central placering i forhold til de danske kunder og det tyske marked.
DLG: Meget tilfredsstillende første halvår 201729.8.2017 13:22:10 CEST | Pressemeddelelse
DLG-koncernen har haft et meget tilfredsstillende halvår, der er et resultat af de seneste års strategi om at fokusere på koncernens kerneforretningsområder.
DLG: Udsigt til klart bedre høst i år17.8.2017 09:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen var 45% af høsten i hus ifølge DLG, der modtager ca. halvdelen af alle de danske landmænds afgrøder. Udbyttet er klart bedre end sidste år, selvom mange landmænd har måttet ’stjæle’ sig til høsten ind imellem skybrud og ustabilt vejr.
DLG vil ikke acceptere glyphosat i maltbyg26.6.2017 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største grovvareselskab, DLG, kræver nu, at maltbyg ikke sprøjtes med glyphosat-holdige ukrudtsmidler før høst. Det sker for fortsat at kunne afsætte dansk maltbyg som et højkvalitetsprodukt – hvilket giver danske landmænd en årlig ekstraindtægt på et trecifret millionbeløb.