
DLG: Meget tilfredsstillende første halvår 2017
Koncernen realiserede i 1. halvår 2017 en omsætning på 24,7 mia. kr. og et driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) på 604 mio. kr. Det er bedre end 1. halvår sidste år, hvor EBITDA på 626 mio. kr. var påvirket positivt af engangsgevinster fra frasalg af virksomheder på 50 mio. kr. Resultatet før skat var 112 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende og drevet af en forbedret indtjening i den underliggende drift, eksklusiv engangsposter.
Et fald i den gennemsnitlige gæld for første halvår kombineret med et fortsat lavt renteniveau har bevirket, at koncernens finansielle nettoomkostninger er reduceret. Koncernens arbejdskapital er faldet med 1 mia. kr. i forhold til første halvår 2016, hvilket skyldes frasalg, men også en fortsat god styring i de enkelte forretningsområder. Den nettorentebærende gæld er i samme periode steget en smule på grund af et større opkøb af aktier i datterselskabet Team AG, der skal understøtte DLG’s fremtidige indtjening.
Koncernens største forretningsområde, Grovvarer, holder et højt niveau i Danmark og har i Tyskland og Sverige haft fremgang i indtjeningen. Forretningsområdet har haft et tilfredsstillende halvår med fokus på at forbedre den eksisterende forretning og yderligere integration af det østtyske Roth Agrarhandel efter det øgede ejerskab i 2016. Der har været en positiv udvikling i grovvareforretningens associerede virksomheder, der har realiseret en pæn indtjeningsfremgang i 1. halvår.
Koncernens vitamin- og mineralaktiviteter i Vilofoss har realiseret en indtjeningsfremgang på trods af udfordringer på det russiske marked. Fremgangen er primært drevet af det danske og tyske marked. Derudover er der positive tendenser på de to vækstmarkeder, Frankrig og Kina, som DLG har høje forventninger til med åbningen af kvægmineralfabrikken i Rennes og det nyetablerede partnerskab med Brdr. Ewers i Kina.
Inden for Service & Energi har koncernens tyske aktiviteter i Team AG igen levereret en forbedret driftsindtjening for perioden. Den positive udvikling stammer fra både energi- og byggeaktiviteterne. Vi forventer yderligere vækst støttet af opkøbet af Egon von Haw og Carl Harms Mineralöle, der øger omsætningen i Team med 1 mia. kr.
Resultaterne af de danske energiaktiviteter, via medejerskabet af DCC, er forbedret yderligere som resultat af opkøbet af Dansk Fuel (Shell). Samarbejdet og indtjeningen på området udvikler sig fortsat tilfredsstillende. For koncernens blomsterdivision, GASA Group, har resultatet for første halvår været på niveau med sidste års rekordindtjening til trods for lavere marginer i perioden.
Frasalget af Kongskildes agrodivision i februar 2017 og en forbedret drift i den tilbageværende forretning har haft en positiv betydning for udviklingen i halvårsresultatet.
Forventningerne til årets høst og 2017 er positive, og der forventes et nettoresultat for året, der er højere end sidste år.
Nøgleord
Kontakter
Jes RandrupKoncernkommunikationschef
Tlf:42190535jesr@dlg.dkLinks
Information om DLG a.m.b.a
Om DLG-koncernen
DLG er Europas største grovvareselskab og er ejet af de danske landmænd. I 2017 havde vi en omsætning på 49,1 mia. kr., hvoraf størstedelen hentes i udlandet med Tyskland som det største udenlandske marked. DLG har ca. 6.300 medarbejdere i 18 lande, heraf ca. 2.000 medarbejdere i Danmark og ca. 3.000 i Tyskland.
Følg pressemeddelelser fra DLG a.m.b.a
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG a.m.b.a
DLG sælger GASA Group til Erhvervsinvest28.11.2017 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
DLG-koncernen sælger aktiemajoriteten i blomstergruppen GASA Group til investeringsselskabet Erhvervsinvest. Frasalget af GASA Group sker som led i DLG’s strategiske fokus på kerneforretningen.
DLG flytter hovedkontoret fra København til Fredericia16.11.2017 14:03:18 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største grovvareselskab, DLG, omorganiserer sig og bygger et helt nyt regional- og hovedkontor i Fredericia, der fra 2020 skal rumme 300 arbejdspladser. Med flytningen sammenlægger DLG en række funktioner i Danmark og får en mere central placering i forhold til de danske kunder og det tyske marked.
DLG: Udsigt til klart bedre høst i år17.8.2017 09:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen var 45% af høsten i hus ifølge DLG, der modtager ca. halvdelen af alle de danske landmænds afgrøder. Udbyttet er klart bedre end sidste år, selvom mange landmænd har måttet ’stjæle’ sig til høsten ind imellem skybrud og ustabilt vejr.
DLG vil ikke acceptere glyphosat i maltbyg26.6.2017 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største grovvareselskab, DLG, kræver nu, at maltbyg ikke sprøjtes med glyphosat-holdige ukrudtsmidler før høst. Det sker for fortsat at kunne afsætte dansk maltbyg som et højkvalitetsprodukt – hvilket giver danske landmænd en årlig ekstraindtægt på et trecifret millionbeløb.
DLG forøger sin energiforretning i Tyskland med 1 mia. kr.3.5.2017 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DLG’s datterselskab, Team AG, ekspanderer i Nordtyskland med købet af to olieforretninger i vækst og varemærket Oilfino. Købet øger omsætningen i Teams energiforretning med over 1 mia. kr.