
DLG flytter hovedkontoret fra København til Fredericia

DLG samler en række funktioner i et nyt hovedkontor, der skal ligge i Fredericia. Dermed flytter Danmarks største grovvareselskab frem til 2020 sit hovedkontor fra Axelborg midt i København til en mere central placering i Danmark tæt på kunder og ejere i landbruget.
Beslutningen følger DLG’s Strategi 2021 om at samle koncernen og understøtte virksomhedens vækst i fremtidens landbrug, hvor kunderne bliver færre og større. Med omorganiseringen vil salg, logistik, drift, handel og stabsfunktioner blive samlet i Fredericia.
Flytningen vil berøre ca. 200 arbejdspladser i det centrale København og ca. 100 arbejdspladser fra dele af DLG’s tre detailforretninger i Sydjylland, Østjylland og på Fyn, DLG’s Kundecenter og datterselskaberne Vitfoss/Vilofoss.
”Både internt i DLG’s organisation og blandt vores ejere har vi i længere tid ønsket, at forretningen bliver samlet og kommer tættere på landbruget. Det har vi senest gjort med en udvidelse og sammenlægning i Bårse på Sydsjælland, og beslutningen om at lægge et nyt hovedkontor i Fredericia er et naturligt næste skridt, der vil skabe en stærkere forretning. Her vil ca. 300 dygtige medarbejdere samarbejde på tværs af hele organisationen – til gavn for kunderne,” siger koncernchef i DLG, Kristian Hundebøll.
Han understreger, at den geografiske placering i Fredericia også er attraktiv i forhold til DLG’s internationale aktiviteter.
”Placeringen af det nye hovedkontor i Fredericia skal øge integrationen i den danske detailorganisation og mellem DLG i Danmark og vores nordtyske datterselskaber, HaGe og Team. Vi ser det som en klar fordel at mindske den geografiske afstand mellem de forskellige dele af DLG-koncernen,” siger Kristian Hundebøll.
DLG’s nye hovedkontor vil blive bygget på en erhvervsgrund i nærheden af motorvej E45 og Lillebæltsbroen, hvor andre større virksomheder allerede er placeret. Byggeriet vil starte i 2018 og stå færdigt i begyndelsen af 2020. Allerede i løbet af 2018 vil flere afdelinger flytte ind i midlertidige lokaler i Fredericia.
Nøgleord
Kontakter
Jes RandrupKoncernkommunikationschef
Tlf:42190535jesr@dlg.dkBilleder
Information om DLG a.m.b.a
Om DLG-koncernen
DLG er et af Europas største grovvareselskaber og er ejet af de danske landmænd. DLG har en omsætning på 49,0 mia. kr., og er dermed Danmarks 12. største virksomhed målt på omsætning. Størstedelen hentes i udlandet med Tyskland som det største udenlandske marked med 60% af omsætningen. DLG har 6.500 medarbejdere i 18 lande, heraf 2.500 medarbejdere i Danmark og 3.500 i Tyskland.
Læs mere på www.dlg.dk/Om-DLG/Hvem-er-vi
Følg pressemeddelelser fra DLG a.m.b.a
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG a.m.b.a
DLG sælger GASA Group til Erhvervsinvest28.11.2017 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
DLG-koncernen sælger aktiemajoriteten i blomstergruppen GASA Group til investeringsselskabet Erhvervsinvest. Frasalget af GASA Group sker som led i DLG’s strategiske fokus på kerneforretningen.
DLG: Meget tilfredsstillende første halvår 201729.8.2017 13:22:10 CEST | Pressemeddelelse
DLG-koncernen har haft et meget tilfredsstillende halvår, der er et resultat af de seneste års strategi om at fokusere på koncernens kerneforretningsområder.
DLG: Udsigt til klart bedre høst i år17.8.2017 09:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen var 45% af høsten i hus ifølge DLG, der modtager ca. halvdelen af alle de danske landmænds afgrøder. Udbyttet er klart bedre end sidste år, selvom mange landmænd har måttet ’stjæle’ sig til høsten ind imellem skybrud og ustabilt vejr.
DLG vil ikke acceptere glyphosat i maltbyg26.6.2017 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største grovvareselskab, DLG, kræver nu, at maltbyg ikke sprøjtes med glyphosat-holdige ukrudtsmidler før høst. Det sker for fortsat at kunne afsætte dansk maltbyg som et højkvalitetsprodukt – hvilket giver danske landmænd en årlig ekstraindtægt på et trecifret millionbeløb.
DLG forøger sin energiforretning i Tyskland med 1 mia. kr.3.5.2017 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DLG’s datterselskab, Team AG, ekspanderer i Nordtyskland med købet af to olieforretninger i vækst og varemærket Oilfino. Købet øger omsætningen i Teams energiforretning med over 1 mia. kr.