100 mio. kroner skal hjælpe langvarige kontanthjælpsmodtagere videre
15.12.2020 15:01:27 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Med finansloven for 2020 blev der afsat 50 mio. kroner årligt i perioden 2020-2021 til en styrket indsats for at afklare, om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som har modtaget kontanthjælp i en periode på mere end 8 ud af de seneste 10 år, fortsat skal være på kontanthjælp.
Kommunerne skal lave en systematisk og tværfaglig gennemgang af alle sager netop for at sikre, at alle borgere, der er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hurtigt identificeres, så borgerne kan få deres sager forelagt for rehabiliteringsteamet. De borgere som ikke får deres sag forelagt for rehabiliteringsteamet får en målrettet virksomhedsrettet indsats, som skal bringe dem nærmere beskæftigelse.
56 kommuner har fået støtte for i alt 73,5 mio. kr. Puljen er genudmeldt for at flere kommuner kan få mulighed for at deltage i projektet.
Projekterne skal bygge videre på erfaringerne fra Flere skal med 1, som netop er evalueret og Flere skal med 2, der løber frem til midten af 2022. Projekterne er samlet set blevet støttet med 428,5 mio. kroner fra satspuljen. Flere skal med 1 kørte fra 2017-2019. Her ligger slutevalueringen nu klar. Den viser, at 37 procent af de borgere, som modtog den aktive beskæftigelsesindsats i projektet var i beskæftigelse, uddannelse, fleksjob eller virksomhedspraktik ved projektet slutning. Samtidig blev 6.300 personer afklaret videre fra kontanthjælpssystemet.
Covid-19 har udskudt processen for den nye afklaringspulje, der i stedet bliver forlænget til og med 2022.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- Jeg er glad for, at vi med denne pulje giver kommunerne endnu bedre muligheder for at hjælpe borgere, der har været langvarigt på kontanthjælp. Borgere, der ikke hører til i kontanthjælpssystemet, skal selvfølgelig visiteres videre til den rigtige ydelse og indsats.
- Jeg synes, at det er nogle ret bemærkelsesværdige resultater, som vi ser fra de tidligere projekter. Jeg glæder mig over, at de gode erfaringer vil komme mange flere borgere til gavn over hele landet.
- Resultaterne viser, at det er muligt med den rette virksomhedsrettede indsats at gøre en forskel - også for borgere der længe har spejdet forgæves efter at blive en del af det arbejdende fællesskab.
- Der er selvfølgelig tale om små tal i det store billede, men der skal vi huske på, at det er en gruppe borgere, der har siddet fast i kontanthjælpssystemet rigtig længe. Jeg ser frem til at følge kommunernes videre arbejde.
Listen over kommuner, der indtil videre får del i puljen, er vedhæftet.
Læs slutevaluering af Flere skal med her.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
