1 elev og 2 medarbejdere coronasmittet på Furesøs folkeskoler
7.9.2020 12:05:00 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Endnu et anderledes skoleår venter eleverne i Furesøs folkeskoler. Kommunen har stadig strikse hygiejneprocedurer, gruppeopdeling af børnene og ekstra rengøring for at holde corona på afstand i blandt andet dagtilbud, på plejehjem og i botilbud. For der skal handles hurtigt, når der konstateres et smitteudbrud, og på tre af kommunens skoler har der derfor været travlhed henover weekenden.
Lørdag formiddag modtog Solvangskolen og Lille Værløse Skole besked om at hhv. en lærerpraktikant og elev var testet positiv for corona. Søndag aften var det en lærer på Stavnsholtskolen, der havde fået samme besked.
Og så gik det stærkt. Skolerne er godt forberedt, selv om det kan være svært at navigere i testregler og nationale retningslinjer, som ændrer sig løbende. Første skridt var at identificere de nære kontakter. De skulle kontaktes og sendes hjem hurtigst muligt.
”Forældrene har naturligt nok haft mange spørgsmål. Det er første gang, vi har måttet sende klasser hjem, og det har været nyt for alle. Vi har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed for at være helt sikker på, at vi rådgiver forældrene rigtigt. Vi har samlet svarene på en række af de spørgsmål, vi allerede har fået, på furesoe.dk/corona, men herudover er man også velkommen til at kontakte skolen”, siger skolechef, Per Christensen.
Lige nu arbejder lærerne i de berørte klasser på at få gang i fjernundervisningen igen for de ældste elever, mens de yngste vil få tilsendt opgaver via Aula. Fjernundervisningen vil bygge på de erfaringer, skolerne har fra forsommeren, Det forventes, at fjernundervisningen kan starte i begyndelsen af ugen og eleverne får besked direkte.
De hjemsendte elever kan komme tilbage i skole, når de er testet negativ. Rengøringen har siden skolestart i august været skærpet, men de berørte steder gøres nu ekstra rent, inden lærere og elever vender tilbage. Alle skolerne har indført mange corona-tiltag, men vil skærpe indsatsen ift. udeundervisning, udluftning mm.
Borgmester Ole Bondo Christensen (A) er tilfreds med, at skolerne handlede så hurtigt: ”Vores skoler står overfor en udfordrende tid, hvor opgaven for at håndtere situationen efter nationale retningslinjer og handle hurtigt er lagt i hænderne på vores ledere. Derfor er det rigtig betryggende at se, at skolerne er klar til at handle og har styr på procedurer mv., når behovet opstår. Det bliver nok desværre ikke sidste gang. Vi kan jo konstatere, at antallet af smittede er stigende i Danmark, og derfor er vi nødt til at være på forkant – men vi kan ikke gøre det alene. Vi er helt afhængige af den hjælp, vi hver dag får fra forældrene. Familierne er pressede, når hoste eller ondt i halsen betyder, at børnene skal blive hjemme mere end de plejer. Men de gør det, og det tror jeg har afgørende betydning for den indsats, vi kan levere ift. at holde smitten nede i Furesø”.
Her er børnene sendt hjem:
Lille Værløse: 6.B er sendt hjem – en elev er smittet.
Solvangskolen: 1.C er sendt hjem - en lærerpraktikant er smittet.
Stavnsholtskolen: 5. årgang (3 klasser) og valgfag på 7. årgang sendt hjem - en lærer er smittet
Kontakter
Ole Bondo Christensen, borgmester, 7216 5200, borgmester@furesoe.dk
Per Christensen, skolechef i Furesø Kommune, 7216 5800, pec1@furesoe.dk
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
