Højtlæsning i hjemmet gavner især børn med adfærdsproblemer
Som nybagt forælder rådes man til at læse højt for sit barn så tit som muligt og så meget som muligt, fordi det styrker barnets sproglige udvikling. Men det er en sandhed med modifikationer. Hyperaktive børn får nemlig næsten intet sprogligt udbytte ud af at læse bøger med deres forældre, fordi deres opmærksomhed er her og der og alle vegne. Til gengæld er børn med adfærdsproblemer, for eksempel meget forstyrrende og trodsige børn, særligt følsomme over for deres omgivelser. Derfor kan børn med adfærdsproblemer, som ofte læser bøger med deres far og mor, få op til dobbelt så stort sprogligt udbytte som børn med adfærdsproblemer, der sjældent læser sammen med deres forældre.
”Resultatet er vigtigt, fordi højtlæsning ofte anbefales som en måde at styrke sproget hos alle børn. Men studiet viser, at forskellige børn har forskelligt udbytte af højtlæsning. Det må man tage højde for, når man laver anbefalinger til forældre og professionelle om, hvordan de bedst støtter børns sproglige udvikling. Ellers risikerer man, at nogle børn ikke får den sproglige støtte, de har brug for,” siger Brett Laursen, professor i psykologi ved Florida Atlantic University og gæsteforsker ved TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet.
Hyperaktive børn skal have ekstra sprogstøtte
Han står sammen med Erika Hoff, Aerdin Gaudree, Anders Højen og Dorthe Bleses bag studiet “Child disruptiveness moderates the effects of home book reading on oral language development”. Det undersøger, hvordan hyppigheden af højtlæsning i hjemmet påvirker den sproglige udvikling hos børnehavebørn. Overordnet set viser resultaterne, at boglæsning i hjemmet styrker børns sproglige udvikling. Men for børn, som er hyperaktive og har svært ved at styre deres opmærksomhed, ser det anderledes ud, fortæller Brett Laursen:
”Hyperaktive børn er generelt bagud i deres sproglige udvikling i forhold til andre børn, og de er så udfordrede på deres opmærksomhed, at de næsten ikke rykker sig sprogligt, uanset hvor meget de læser med deres forældre. Det betyder ikke, at forældrene skal lade være med at læse højt, for der er mange andre fordele ved at læse bøger sammen. Men hyperaktive børn har brug for en supplerende sproglig indsats for at udvikle sig tilstrækkeligt. Derfor burde man faktisk screene førskolebørn for hyperaktivitet, for eksempel i forbindelse med de årlige børneundersøgelser, så man sikrer, at hyperaktive børn får den nødvendige sproglige støtte i de tidlige år, hvor sproget udvikler sig allermest.”
Højtlæsning er særlig vigtig for børn med adfærdsproblemer
Til gengæld skal forældre til børn med mange adfærdsproblemer have at vide, at det er særligt vigtigt for deres barn, at de prioriterer højtlæsning derhjemme, understreger Brett Laursen:
”Børn med adfærdsproblemer er sensitive og reagerer kraftigt på deres omgivelser. Derfor rykker disse børn ekstra meget sprogligt, når de læser ofte med deres forældre. Omvendt lider de særligt under det, når deres sproglige hjemmemiljø ikke er stimulerende nok. Derfor ser vi blandt andet, at børn med adfærdsproblemer klarer sig væsentligt dårligere end andre børn, når de kommer fra hjem, hvor forældrene sjældent læser højt, mens de omvendt har bedre sproglige kompetencer end andre børn, når de ofte læser bøger med deres forældre.”
Potentielt stærkere sammenhænge i andre lande og aldersgrupper
Resultaterne i undersøgelsen er baseret på data fra 546 børnehavebørn i 4-5-års-alderen (282 piger og 262 drenge) fra 24 dagtilbud i 13 danske kommuner.
Det er tidligere påvist, at hyperaktive børn ikke lader sig påvirke ret meget af deres omgivelser, mens børn med adfærdsproblemer reagerer kraftigt på deres omgivelser. Men det er første gang, det er påvist, at det også gælder på det sproglige område. Og selvom resultaterne er markante, vil sammenhængen mellem forstyrrelser hos barnet og barnets udbytte af højtlæsning formentlig være endnu stærkere, hvis man udvider undersøgelsen til andre aldersgrupper eller andre lande, vurderer Brett Laursen:
”Undersøgelsen er baseret på danske børnehavebørn i alderen 4-5 år, men den stærkeste sprogudvikling sker, før barnet fylder 2 år. Derfor vil man formentlig finde en endnu stærkere sammenhæng, hvis man kigger på børn i denne aldersgruppe. Ligeledes er sammenhængen formentlig stærkere i lande, der ikke har så veludbygget en velfærdsstat som den danske. Her må man nemlig forvente en større variation i børnenes hjemmemiljø, da der er større sociale skævheder, og forældrene nok i mindre grad støttes i at stimulere deres børn sprogligt.”
_______________
Fakta om studiet:
Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger: |
Studietype:
Kohorte-studie, der undersøger sammenhængen mellem frekvens for boglæsning i hjemmet og senere sproglige kompetencer hos børn med meget/lidt hyperaktivitet eller mange/få adfærdsproblemer.
Eksterne samarbejdspartnere:
Data stammer fra projekterne Fart på sproget og SPELL –Sprogtilegnelse via legebaseret læsning. Disse blev gennemført i 2012-2015 i samarbejde Rambøll Management Consulting.
Ekstern finansiering:
Fart på sproget blev finansieret af Socialstyrelsen og SPELL af Det strategiske Forskningsråd.
Interessekonflikt:
Ingen
Andet:
Ingen
Link til videnskabelig artikel:
Child disruptiveness moderates the effects of home book reading on oral language development
Kontakter
Brett Laursen, professor
Florida Atlantic University og TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet
Mail: laursen@fau.edu
Tlf.: +1 954-236-1142
Brett Laursen er amerikaner og taler ikke dansk. For interview på dansk kontakt medforfatter:
Dorthe Bleses, professor
TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
Mail: bleses@cc.au.dk
Mobil: 93 50 83 54
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Presseinvitation: Folketinget og Magtudredningen 2.0 inviterer til konference på Christiansborg25.10.2024 08:25:50 CEST | Presseinvitation
Forskere præsenterer centrale indsigter fra det indledende arbejde i Magtudredningen 2.0 og diskuterer ny viden med politiske aktører.
Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning20.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning. Pionercentret forankres på Aarhus Universitet med hub sites på hver af de tre universiteter og med en samlet bevilling på 250 mio. kr.
Kære landmand, hvor digital er du?23.5.2024 10:29:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forventninger til, at digitale teknologier kan sætte yderligere skub i landbrugets udvikling. Men hvad mener den enkelte landmand egentligt om at gøre sit landbrug mere digitalt? Det får 4000 landmænd nu mulighed for at svare på i en spørgeskemaundersøgelse, der både skal høste erfaringer og så nye idéer til udviklingen af landbrugets grønne omstilling.
Tronskiftet fører til nyt navn på forskningscenter20.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse er det nye navn på et seks år gammelt forskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum