Forsvarsøvelsen Baltic Shield 2026
13.5.2026 11:16:59 CEST | Bornholms Politi
Onsdag den 13. maj vil der særligt være øget militær aktivitet omkring Rønne Havn, Bornholms Lufthavn og på Sydbornholm i forbindelse med forsvarsøvelsen Baltic Shield. Øvelsen har sidste dag torsdag den 14. maj, hvor der kan forventes mange militære køretøjer på vejene, særligt på strækningen fra Raghammer til Rønne, og militær aktivitet omkring Bornholms Lufthavn og Rønne Havn.
12.5.2026 14:29:07 CEST | Bornholms Politi
Tirsdag den 12. maj vil der i forbindelse med Baltic Shield særligt være øget militær aktivitet på Sydbornholm, hvor man vil kunne høre støj fra skydning. Derudover vil der være militær aktivitet omkring Bornholms Lufthavn samt i eftermiddagen i Rønne Havn, hvor der blandt andet vil deltage militære helikoptere.
11.5.2026 19:45:09 CEST | Bornholms Politi
Der vil være militær øvelsesaktivitet omkring Rønne Havn mandag aften den 11. maj, blandt andet med deltagelse af militære helikopter og fly i aften frem til kl. 24.00. Der kan forventes nogen støj i den forbindelse, men der er ingen grund til bekymring.
11.5.2026 13:03:54 CEST | Bornholms Politi
Der vil i dag, mandag, primært være øget militær aktivitet på Sydbornholm, ved Rønne Havn samt ved Bornholms Lufthavn i forbindelse med forsvarsøvelsen Baltic Shield 2026.
10.5.2026 13:19:40 CEST | Bornholms Politi
Der vil fortsat være militære aktiviteter, køretøjer og styrker at se på hele Bornholm i løbet af dagen samt aftenen i forbindelse med forsvarsøvelsen Baltic Shield 2026.
9.5.2026 13:34:08 CEST | Bornholms Politi
I forbindelse med øvelsen vil Sdr. Landvej 178-184, omkring indkørslen til Raghammer, blive afspærret for trafik i søndag i tidsrummet 06.00-07.00.
9.5.2026 11:52:26 CEST | Bornholms Politi
Forsvarsøvelsen Baltic Shield 2026 er nu i fuld gang. Der vil derfor i dag være militære aktiviteter med både danske og polske soldater, og der vil være mange militære køretøjer at se over hele øen. Flere steder på øen vil der kunne høres støj fra skydning, ligesom der kan blive fløjet med militære droner og andre luftfartøjer.
8.5.2026 13:18:46 CEST | Bornholms Politi
De næste tre dage vil der være mange militære aktiviteter på og omkring Bornholm i forbindelse med forsvarsøvelsen Baltic Shield. Der vil de næste dage især være aktivitet i den nordlige del af Almindingen samt i skovområder på Nordbornholm. Derudover vil der være militære droner og militærfly i luften over Bornholm. På strækningen fra Rønne til Raghammer vil man kunne se mange militære køretøjer på vejene. Øvelsen er koordineret med de øvrige myndigheder i Den Lokale Beredskabsstab.
7.5.2026 13:23:19 CEST | Bornholms Politi
Derudover vil der være øget lufttrafik samt droneaktivitet over Bornholm. På vegne af Den Lokale Beredskabsstab vil vi løbende informere, når aktiviteterne kan skabe særlig opmærksomhed for borgerne. Følg med på POLITI UPDATE.
7.5.2026 13:19:31 CEST | Bornholms Politi
Forsvaret er ved at gøre klar til militærøvelsen Baltic Shield, som foregår på Bornholm i perioden 8.-14. maj. Derfor vil der fra i dag være atypisk mange militære køretøjer på vejene, særligt på strækningen mellem Rønne og Raghammer. Af hensyn til trafiksikkerheden vil der på dele af Sdr. Landevej blive indført hastighedsbegrænsning samt parkering forbudt. Der vil også være militær aktivitet andre steder på øen, blandt andet omkring Rønne Havn, Bornholms Lufthavn og Nordøstbornholm.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Bornholms Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Bornholms Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Bornholms Politi
Stavsdalvej spærret i begge kørselsretninger14.8.2026 16:31:29 CEST | Myndighedsmeddelelse
Stavsdalvej er genåbnet.
Efterlysning - indbrud i Nexø1.7.2026 08:05:00 CEST | Myndighedsmeddelelse
Bornholms Politi efterlyser den formodede gerningsmand, der ses på det vedhæftede overvågningsbilleder fra Nexø Torv. Det sker som led i efterforskningen af et indbrud begået i en villa på Kong Gustafsvej i Nexø lørdag den 13. juni omkring kl. 15.15. I forbindelse med indbruddet blev der stjålet værdifulde smykker samt tre par Nike Travis Scott-sneakers. Hvis man har kendskab til mandens identitet eller har andre relevante oplysninger i sagen, bedes man ringe på tlf. 114.Gerningsmand til indbrud i Nexø
Problemer med telefonforbindelse29.6.2026 09:55:31 CEST | Myndighedsmeddelelse
Problemet er løst, og alle telefonforbindelser virker nu igen. Benyt derfor de sædvanlige numre: Tlf. 56 90 14 48 eller 114.
Politimæssig tilstedeværelse ved Nørregade/Pilegade i Allinge12.6.2026 08:59:46 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi kan nu oplyse, at vi torsdag kl. 04.07 fik en anmeldelse fra en 25-årig kvinde om voldtægt begået i området omkring Pilegade i Allinge. Sagen er blevet efterforsket, og der blev torsdag aften kl. 20.41 anholdt og sigtet en 32-årig mand, som er mistænkt i sagen. Den pågældende mand er blevet afhørt og løsladt igen. Han er fortsat sigtet i sagen. Den anholdte og den forurettede er ikke bosiddende på Bornholm.
Påmindelse om droneforbud til Folkemødet11.6.2026 14:02:23 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi minder fortsat om, at der under Folkemødet i perioden fra d. 10. juni til d. 14. juni er indført et midlertidigt droneforbud i Allinge. Det er kun tilladt at flyve med drone, hvis man har fået dispensation fra Bornholms Politi. Overtrædelse af forbuddet kan medføre en bøde på 3.000 kr. Ved andengangstilfælde bliver dronen beslaglagt. Læs mere på www.droneregler.dk.
