Banebrydende forskning kan føre til ny generation af vægttabsmedicin
14.11.2024 05:30:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget et nyt mål for medicinsk behandling af overvægt, som ikke medfører kvalme eller tab af muskelmasse. Opdagelsen kan potentielt føre til udvikling af nye lægemidler til gavn for de millioner af mennesker, der lever med overvægt og type 2-diabetes.

I de seneste år er antallet af mennesker, der modtager medicinsk behandling for overvægt, steget markant. Millioner af mennesker verden over behandles med GLP-1-baserede lægemidler såsom Wegovy og Ozempic, som fører til vægttab. Behandlingen bidrager til, at færre mennesker bliver en del af den globale stigning i antallet af personer med svær overvægt.
Mange oplever dog bivirkninger såsom kvalme og opkast, hvilket får dem til at stoppe behandlingen. Nu har forskere på Københavns Universitet opdaget et nyt, effektivt cellulært mål for medicinsk behandling, som sænker appetitten uden at føre til tab af muskelmasse eller bivirkninger som kvalme og opkast. I modsætning til eksisterende lægemidler øger det kroppens energiforbrug – det vil sige kroppens evne til at forbrænde kalorier.
"GLP-1-baserede lægemidler har revolutioneret behandlingen af overvægt og type 2-diabetes, men vi arbejder stadig på at udvikle lægemidler, der kan øge kroppens energiforbrug og sænke appetitten uden at medføre kvalme," siger lektor Zach Gerhart-Hines fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) på Københavns Universitet og tilføjer:
"Vi tror på, at vores opdagelse, som opfylder disse behov, vil styrke arbejdet med at give millioner af mennesker adgang til mere effektive behandlingsformer uden betydelige bivirkninger."
Det nye cellulære lægemiddelmål, den såkaldte neurokinin 2-receptor (NK2R), løser flere udfordringer med de nuværende GLP-1-baserede lægemidler. Studier har vist, at effekten af GLP-1-baseret behandling af overvægt er mindre blandt mennesker, der lever med både overvægt og type 2-diabetes – en gruppe, der tæller mere end 380 millioner mennesker på verdensplan.
"Det er uklart, hvorfor mennesker der lever med både overvægt og type 2-diabetes oplever mindre vægttab ved behandling med GLP-1-baserede lægemidler end mennesker, der kun er overvægtige. Der er et tydeligt behov for bedre behandling til denne patientgruppe, og vi tror, at NK2R kan gøre en forskel," siger forskerne.
Forbrænder energi og sænker appetitten
Kropsvægt afhænger i høj grad af balancen mellem den energi, vi indtager, og den energi vi forbruger. Et højt energiindtag kombineret med lavt energiforbrug giver en positiv energibalance hvilket fører til vægtøgning, mens lavt energiindtag kombineret med højt energiforbrug giver en negativ energibalance og fører til vægttab.
Eksisterende vægttabsmedicin virker ved at skabe en negativ energibalance ved at sænke appetitten og dermed reducere kalorieindtaget. Forskere har imidlertid påpeget fordelene ved i stedet at fokusere på at øge kroppens kalorieforbrænding.
Ny forskning indikerer nemlig, at vores kroppe forbrænder færre kalorier i hvile i dag end for blot få årtier siden. På nuværende tidspunkt findes der dog ingen forsvarlig måde at øge kroppens energiforbrug på, og fokus på området er begrænset.
"Det var vores udgangspunkt, da vi besluttede at undersøge, hvad der sker, når man aktiverer NK2R i mus. Vi opdagede receptoren gennem genetiske undersøgelser, som indikerede, at NK2R er medvirkende til at opretholde energibalancen og kontrollere glukoseniveauet i kroppen," siger ph.d.-studerende Frederike Sass fra CBMR på Københavns Universitet, som er førsteforfatter til studiet. Hun tilføjer:
”Ikke alene førte aktivering af denne receptor til en forsvarlig måde at øge kroppens kalorieforbrænding. Det sænkede også appetitten, uden tegn på kvalme.”
Studierne er foretaget på mus og ikke-menneskelige primater, hvilket udgør et væsentligt skridt på vejen til kliniske forsøg. Forsøg på mennesker kan potentielt gennemføres inden for de næste to år, mens selve lægemidlet kan være klar inden for fem år.
"Denne opdagelse kan føre til den næste generation af effektive lægemidler uden betydelige bivirkninger til gavn for de knap 400 millioner mennesker verden over, som lever med både overvægt og type 2-diabetes," siger Zach Gerhart-Hines.
Om studiet
Københavns Universitet har taget patent på NK2R som lægemiddelmål. Forskning gennemført i Zach Gerhart-Hines’ laboratorium har indtil videre ført til etablering af tre biotekvirksomheder: Em-bark Biotech, Embark Laboratories og Incipiam Pharma. I 2023 blev Embark Biotech købt af Novo Nordisk med henblik på at udvikle nye metoder til behandling af kardiometaboliske sygdomme.
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkZach Gerhart-HinesLektor
Tlf:+45 60 67 06 82zpg@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Mødre uden særlig fedtsyre i blodet får oftere børn med astma1.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lille molekyle i gravide kvinders blod kobles sammen med børns risiko for at udvikle småbørnsastma og luftvejsinfektioner, viser nyt studie.
Første psykiatriske indlæggelse bliver for de fleste starten på et langvarigt sygdomsforløb30.4.2026 10:39:41 CEST | Pressemeddelelse
Ved at følge en gruppe unge med psykiske problemer gennem 20 år har forskere fra Københavns Universitet fundet, at hele 95 procent igen kommer i kontakt med hospitalspsykiatrien. Samtidig har patienterne en tydelig social slagside, og det peger på, at første indlæggelse er et kritisk vindue for at sætte ind med massiv støtte.
Less food waste: Supermarkets can save money by giving surplus food away23.4.2026 10:03:13 CEST | Press release
When supermarkets choose the right strategy for surplus food, they can both reduce food waste and improve their bottom line. An analysis from the University of Copenhagen shows that it is often more profitable to donate surplus food than to throw it away. In many cases, doing so leads to a direct financial gain.
Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling21.4.2026 10:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Gamle konflikter og dårlige erfaringer med tidligere naturprojekter gør det svært for kommunerne at gennemføre store klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. De historiske erfaringer bør bruges til at forbedre dialogen med borgerne, når der skal planlægges nye klimaindsatser, mener forskerne.
Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk21.4.2026 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum