Politistuderende elsker at se tv… om politi. Især Politijagt og Anna Pihl hitter
6.11.2026 08:33:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Populære tv-programmer som Politijagt og Anna Pihl udgør en stor del af de politistuderendes medieforbrug. De studerende ser dem for at få mere viden om deres kommende arbejde, viser nyt studie, som også peger på, at medierne kan spille en større rolle for unges uddannelsesvalg, end man hidtil har antaget.

Selv om et dokudrama som Politijagt er tænkt som underholdning for alle danske tv-seere, er der særligt en gruppe, som følger den med større interesse end andre – de studerende på landets politiskoler. De studerende opsøger også politirelateret indhold på sociale medier, i podcasts og dokumentarer.
Det viser et nyt studie, der er en del af forskningsprojektet Streaming for Talents ved Københavns Universitet og Münster Universitet.
Studiet, som er foretaget blandt både danske og tyske politistuderende, viser, at politiindhold er utrolig populært blandt de studerende. 61 procent af de danske studerende angiver, at deres yndlingsserie er en politiserie, og dokudramaet Politijagt topper listen sammen med Anna Pihl.
”Tv-serierne og andet politiindhold kan fungere som en form for uformel karrierevejledning for de studerende, som mener, de kan bruge det til at tilegne sig viden om deres kommende professions arbejdsvilkår, udfordringer og roller,” fortæller postdoc og forskningsleder Jochen Kinast.
”Vi kan se, at de studerende, som så mest politi-tv, havde besluttet sig for at blive politibetjente lidt tidligere end deres medstuderende. Så serierne ser primært ud til at understøtte og styrke en eksisterende interesse for faget,” tilføjer han.
Kan skelne mellem fiktion og virkelighed
Selv om de politistuderende er storforbrugere af politiindhold i tv og på sociale medier, er de godt klar over, at der er stor forskel på mediernes fremstilling og virkeligheden.
”De studerende ved udmærket, at det temmelig dramatiske og farverige billede, de får af politiarbejdet fra tv-serierne, ikke stemmer overens med dagligdagen ude på politistationerne. Men de mener stadig godt, at de kan bruge noget af den viden, de får fra medierne,” siger forskningsassistent Sif Sneum, som været med til at analysere de gruppeinterviews, lektor Johannes Riis udførte i foråret 2024. for at forstå, hvordan mediefremstillinger kan udgøre en resurse for de politistuderende.
Forskerne ser heller ikke tegn på, at de studerende bliver skuffede, når de starter på uddannelsen, fordi de har fået et forkert indtryk af livet som politibetjent fra tv-serier eller sociale medier. Deres tilfredshed og opfattelse af professionen ser ud til at være stabil gennem hele uddannelsen.
Medier kan vise vigtige rollemodeller
Traditionelt siger både forskningen og uddannelsesinstitutionerne selv, at venner og familie er de absolut vigtigste inspirationskilder, når unge mennesker skal beslutte, hvilken karrierevej de skal vælge.
Men de politistuderende peger i studiet på flere andre faktorer, som har haft stor betydning for dem.
”Når vi spørger de danske politistuderende, hvad der påvirkede beslutningen om at søge ind til politiet, kommer politibetjente, som de har mødt i virkeligheden, ind på en klar førsteplads, mens rollemodeller fra medierne indtager andenpladsen. Først derefter nævner de forældre og venner. Det er ret bemærkelsesværdigt,” siger Jochen Kinast og slutter:
”Det tyder på, at forskning i karrierevalg måske har undervurderet, hvor stor en rolle medierne kan spille, og det er selvfølgelig noget, som vi vil undersøge nærmere.”
Om studiet
- Studiet ”A Comparative Analysis of Danish and German Police Officers’ Media Usage: Information Seeking, Entertainment, and Cultivation Patterns” bygger på spørgeskemabesvarelser fra 480 danske og 915 tyske politistuderende. Spørgeskemaerne blev fulgt op af interview med politistuderende.
- De danske deltagere kom fra Politiskolen i Danmark, mens de tyske deltagere kom fra politiskoler i delstaten Niedersachsen.
- Deltagerne blev blandt andet spurgt om deres medievaner, motivation for at se politiindhold, forestillinger om politiarbejde samt, hvornår de besluttede sig for at søge ind i politiet.
Nøgleord
Kontakter
Postdoc og gæsteforsker Jochen Kinast
Institut for Kommunikation
Københavns Universitet og Münster Universitet
E-mail: kinast@hum.ku.dk og jochenkinast@uni-muenster.de
Telefon: 61 78 89 41
Lektor Johannes Riis
Institut for Kommunikation
E-mail: johriis@hum.ku.dk
Telefon: 35 32 91 80
Kommunikationskonsulent Carsten Munk Hansen
KU Kommunikation
E-mail: carstenhansen@adm.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Enestående erhvervelse skal øge interessen for Kierkegaard5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En større samling af Søren Kierkegaards bøger forbliver nu i Danmark takket være generøs støtte fra fire fonde og stor velvilje fra antikvarboghandler Maria Girsel. Samlingen skal indgå i det kommende formidlingsprojekt om Kierkegaard i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde og rummer bl.a. sjældne førsteudgaver, personlige dedikationer til nogle af guldalderens mest betydningsfulde danskere, en række af Kierkegaards egne bøger samt et håndskrevet brev
Europas skove skal løse to kriser – dog ikke nødvendigvis på samme areal2.11.2026 15:06:15 CET | Pressemeddelelse
Skovområder kan både fungere som CO2-lagre og som fantastiske levesteder for tusindvis af arter, men ikke nødvendigvis gøre begge dele på samme tid. Det har betydning for, hvordan vi i Europa skal forvalte vores skove, siger KU-forsker.
Fund i veganeres tarme overrasker grøn grød-professor30.10.2026 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom de generelt har et sundt mikroliv i tarmen, risikerer veganere at have en lavere mangfoldighed af tarmbakterier end altspisende, siger forsker bag nyt studie. Manglende protein kan potentielt være forklaringen.
AI i ældreplejen skaber svære valg mellem tryghed, privatliv og omsorg26.10.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens kan hjælpe med alt fra faldregistrering til dokumentation i ældreplejen. Men teknologien skaber også en række etiske dilemmaer, som ikke kan løses med enkle regler, viser nyt forskningsbrief fra CAISA.
Maskine i molekylestørrelse: Forskere har bygget verdens mindste turbine23.10.2026 11:57:52 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med centrale bidrag fra Københavns Universitet er lykkedes med at bygge et skrueformet molekyle, som drejer rundt, når man sætter strøm til det: en usynlig turbine i ekstrem miniature. Maskinen markerer et gennembrud inden for molekylære maskiner, og bedriften er netop udgivet i det prestigefyldte Nature.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum