Gymnasieelever over hele landet strejker i protest mod nedskæringer og forhøjet karakterkrav.
7.11.2024 05:00:00 CET | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse
Regeringen har præsenteret, at de vil spare på 60.000 gymnasieelevers undervisning, samt hæve karakterkravet til gymnasiet. Derfor strejker gymnasieelever i hele landet mandag d. 11 november i forbindelse med en demonstration på Christiansborg Slotsplads.

Gymnasieelever og kursister i hele landet nedlægger undervisningen på mandag, for at demonstrere mod regeringens planer om at hæve karakterkravet til gymnasiet og spare på mange gymnasier i landet. Dette sker i forbindelse med, at folketingets partier er begyndt at forhandle den kommende ungdomsuddannelsereform, samt regeringens forslag til finansloven.
Ungdomsuddannelserne må ikke blive et nulsumsspil
Gymnasieeleverne stiller sig stærkt kritisk overfor regeringens forslag om at skære på skoler med over 700 elever, samt at man vil tage penge fra musik og naturfag. Det vil forringe undervisningen lyder det fra gymnasieeleverne:
“Lige nu lægger regeringen op til et nulsumsspil, hvor de store skolers økonomi skal holde hånden under de små. Det kan ikke være rigtigt, at man forringe undervisningskvaliteten for 60.000 gymnasieelever, for at sikre uddannelsesudbuddet i hele landet. Det er som at fodre hunden med sin egen hale.” udtaler Joachim Ekstrand Federspiel, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
For under regeringens forslag vil mange gymnasier skulle spare flere millioner om året, blot få år efter man stoppede nedskæringerne fra omprioriteringsbidraget. Gymnasieeleverne ser sig generelt helt uforstående overfor, at regeringen lægger op til at investere flere milliarder i deres nye reformudspil, mens de skærer på så mange nuværende gymnasieelevers undervisning.
HF eleverne må ikke falde mellem to stole
Oven i finanslovsforhandlinger er startskuddet også for alvor gået for forhandlingerne om regeringens plan for den største reform af ungdomsuddannelserne i årtier med et nyt gymnasium, og hvor udspillet blandt andet indebærer, at HF og 10. klasse forsvinder.
Nedlæggelsen af HF bekymre forpersonen “HF’ere, der i mange år har nydt godt af en uddannelse med et højt fagligt niveau samtidig med en unik rummelighed, står lige nu og ser med, som deres uddannelser forsvinder ind i regeringens nye reform. De elever fortjener et svar på, hvor regeringen ser dem i deres nye gymnasievision, hvis de ser dem overhovedet.”
Reformen rejser for eleverne spørgsmål om, hvorvidt der er plads til alle unge i fremtidens gymnasielandskab. Mens nogle elever vil miste HF som mulighed, risikerer andre at blive udelukket pga. regeringens forslag om at hæve adgangskravet gymnasiet som vi kender dem, fra 5 til 6.
“Et hævet karakterkrav udelukker drenge, elever med anden etnisk herkomst end europæisk og rammer især hårdest i udkanten. Et hævet karakterkrav vil betyde i nogle kommuner at vil udelukke være tredje elev, der går på gymnasier i dag“ Forklarer forpersonen.
Gymnasieelever i hele landet har meldt at de strejker:
-
Silkeborg Gymnasium
-
Sankt Annæ Gymnasium
-
Falkonergaardens Gymnasium
-
Skive Gymnasium
-
Det Frie Gymnasium
-
Nykøbing Gymnasium
-
Gladsaxe Gymnasium
-
Fredriksberg Gymnasium
-
Køge Gymnasium
-
Gribskov Gymnasium
-
Maribo Gymnasium
-
Aurehøj Gymnasium
-
Munkensdam Gymnasium
-
Horsens Gymnasium
Flere gymnasier er på nuværende tidspunkt også i gang med at planlægge undervisningsnedlæggelse. demonstrationen afholdes 13-16 på Christiansborgs slotsplads, med taler fra flere partiledere
Demonstrationen arrangeres af følgende organisationer:
-
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
-
Radikal Ungdom
-
Rød Grøn Ungdom
-
Socialistisk Folkeparti Ungdom
Kontakter
Joachim Ekstrand FederspielForpersonDanske Gymnasieelevers Sammenslutning
Tlf:+45 50774801joachim@dgsnet.dkOm Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 89.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.
Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Gymnasieelever tager AI-debatten på egne skuldre: Nyt topmøde samler elever, forskere og beslutningstagere13.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus, 14. september 2026 - Kunstig intelligens er allerede en del af gymnasieelevernes hverdag. På godt og ondt. Og derfor skal elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere i fællesskab undersøge, hvordan teknologien kan bruges meningsfuldt i undervisningen, og hvilken rolle den skal spille i fremtidens gymnasieuddannelser. Hvad betyder AI for elevernes uddannelse, og for arbejdsliv og samfund? Og hvad skal elever og lærere lære om teknologien for at sikre en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af den? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen, når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) samler elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere til et nationalt AI-topmøde på Aarhus Universitet. Topmødet skaber et forum, hvor gymnasieelever kan bidrage aktivt til debatten om kunstig intelligens og dens betydning for læring, dannelse og uddannelse. Gennem oplæg, paneldebatter og workshops skal deltagerne sammen undersøge både mulighederne og udfordringer
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lancerer AI-anbefalinger5.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der er behov for at rammesætte, hvilken rolle AI skal spille i fremtidens gymnasieskole. Den årgang, der nu er blevet studenter, har igennem hele deres gymnasietid skullet navigere en digital verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad fylder, og det har også haft betydning for, hvordan de har grebet undervisningen an. Der har været forskellige tilgange til håndteringen af dette på landets gymnasier. DGS mener derfor, at der er et behov for at standardisere og kvalificere brugen af kunstig intelligens i gymnasiet, så vi sikrer, at eleverne møder de samme regler, udvikler de samme kompetencer og har mulighed for samme faglige udbytte uafhængigt af, hvor de går på gymnasiet. Derfor har gymnasieelevernes organisation taget initiativ og lancerer hermed 9 anbefalinger til, hvordan AI bør implementeres i gymnasiet. “Kunstig intelligens fylder som aldrig før hos os gymnasieelever, og derfor er det også afgørende, at vi griber dén udvikling,
Elev- og Studenterbevægelsen: Karakterræs, privatøkonomi og sektordimensionering presser unge i uddannelsessøgningen27.7.2026 18:30:54 CEST | Pressemeddelelse
Det vækker bekymring, at færre unge i år har besluttet at søge ind på en videregående uddannelse. Årsagen til udviklingen er ifølge undersøgelser, at unge tager flere sabbatår og udskyder studiestart. Forklaringen er hovedsageligt dét massive karakterræs, mange elever på ungdomsuddannelserne oplever, hvor de konstant måles og vejes med karakterer, uden at karaktererne meningsfuldt siger noget om motivation, potentiale eller muligheder for læring. Efter endt ungdomsuddannelse er det derfor både forventeligt, men også ærgerligt, at mange tilvælger flere sabbatår og udskyder studiestart - hvor karakterer og studiepres igen venter. “Med dén store rolle, karakterer spiller på uddannelserne i dag, sender vi et signal til unge om, at engagement, drømme og potentiale er mindre vigtigt end arbitrære mål for elevernes kunnen. Dén tendens skader både de unge og dét uddannelsessystem, der i sidste ende burde åbne døre og klæde os på til fremtiden.” udtaler Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Da
Gymnasieelever står i en udsat position, når de klager29.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er i de seneste år blevet skåret ned på klageområdet. Elevers rettigheder til at klage er blevet indskrænket bl.a. gennem fjernelsen af klageret for elever på private gymnasier og afskaffelsen af muligheden for at klage over ikke-retlige spørgsmål ifbm. bortvisning. Eleverne står derfor svagere nu, hvis de skal klage, end de har gjort tidligere.
Danmarks bedste elevråd findes i Horsens30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elevrådet på Horsens Gymnasium & HF er kåret som Årets Elevråd af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Prisen anerkender elevrådets ekstraordinære indsats for at skabe tydelige, konkrete forbedringer i elevernes hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum