Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Gymnasieelever står i en udsat position, når de klager

29.6.2026 06:00:00 CEST | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse

Del

Der er i de seneste år blevet skåret ned på klageområdet. Elevers rettigheder til at klage er blevet indskrænket bl.a. gennem fjernelsen af klageret for elever på private gymnasier og afskaffelsen af muligheden for at klage over ikke-retlige spørgsmål ifbm. bortvisning. Eleverne står derfor svagere nu, hvis de skal klage, end de har gjort tidligere.

Elevorganisationen Danske Gymnasielevers Sammenslutning har i dag udgivet der klagehjælpsrapport. Siden maj 2022 har DGS tilbudt klagehjælp. Klagehjælpen er et gratis tilbud til alle gymnasieelever på STX, HF, IB og EB, hvor vi giver vejledning i situationer, hvor der er opstået en konflikt med skolen.

I perioden maj 2022 til december 2025 har DGS modtaget 109 henvendelser i klagehjælpen. I 2022 modtog de 27, i 2023 og 2024 var der hver 29 henvendelser, og i 2025 modtog de 32. Klagehjælpens trafik er størst omkring eksamensperioden og ifbm. offentliggørelse af standpunktskarakterer. Således er maj og juni de travleste måneder, men henvendelserne kommer derudover kontinuerligt over hele året.

DGS’ klagehjælp er også med til at udligne ulighed i mellem eleverne. Organisationen oplever, at især de elever som henvender sig om sanktioner ofte står i en udsat position. Dette kan både skyldes deres mentale helbred, eller at de ikke kommer fra en baggrund, der nødvendigvis har ressourcer til at hjælpe dem. For mange af disse elever kan det blive afgørende for deres videre uddannelsesforløb, at de er blevet grebet og hjulpet godt videre. Netop derfor er det vigtigt at have en klagehjælp som er gratis og i øjenhøjde. 

Af antallet af henvendelser til DGS' klagehjælp fremgår det tydeligt, at landets gymnasieelever oplever et behov for ekstern vejledning, når de står i konflikt med deres skole. Dette understreges yderligere af, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser om organisationens klagehjælp, når elever henvender sig. Samtidig har DGS set, hvordan eleverne ikke er tilstrækkeligt klædt på ift. viden om deres rettigheder, samt at bekendtgørelser og lovgivning bliver en jungle for dem at finde rundt i. Her hjælper DGS’ klagehjælp, når der kommer konkrete henvendelser, men organisationen oplyser også elever gennem materialet på deres hjemmeside. Derudover er klagehjælpen et sted, hvor eleven kan blive hørt i sin frustration eller usikkerhed over en situation i skolen. DGS forsøger så vidt muligt at agere elevens tillidsmand for at undgå, at eleven føler sig alene i konflikten mod skolen.

Elevorganisationens rapport kan findes på deres hjemmeside https://www.gymnasieelever.dk/ eller du kan læse mere om DGS' klagehjælp på https://www.gymnasieelever.dk/klag 

Kontakter

Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 92.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.

Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lancerer AI-anbefalinger5.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der er behov for at rammesætte, hvilken rolle AI skal spille i fremtidens gymnasieskole. Den årgang, der nu er blevet studenter, har igennem hele deres gymnasietid skullet navigere en digital verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad fylder, og det har også haft betydning for, hvordan de har grebet undervisningen an. Der har været forskellige tilgange til håndteringen af dette på landets gymnasier. DGS mener derfor, at der er et behov for at standardisere og kvalificere brugen af kunstig intelligens i gymnasiet, så vi sikrer, at eleverne møder de samme regler, udvikler de samme kompetencer og har mulighed for samme faglige udbytte uafhængigt af, hvor de går på gymnasiet. Derfor har gymnasieelevernes organisation taget initiativ og lancerer hermed 9 anbefalinger til, hvordan AI bør implementeres i gymnasiet. “Kunstig intelligens fylder som aldrig før hos os gymnasieelever, og derfor er det også afgørende, at vi griber dén udvikling,

Elev- og Studenterbevægelsen: Karakterræs, privatøkonomi og sektordimensionering presser unge i uddannelsessøgningen27.7.2026 18:30:54 CEST | Pressemeddelelse

Det vækker bekymring, at færre unge i år har besluttet at søge ind på en videregående uddannelse. Årsagen til udviklingen er ifølge undersøgelser, at unge tager flere sabbatår og udskyder studiestart. Forklaringen er hovedsageligt dét massive karakterræs, mange elever på ungdomsuddannelserne oplever, hvor de konstant måles og vejes med karakterer, uden at karaktererne meningsfuldt siger noget om motivation, potentiale eller muligheder for læring. Efter endt ungdomsuddannelse er det derfor både forventeligt, men også ærgerligt, at mange tilvælger flere sabbatår og udskyder studiestart - hvor karakterer og studiepres igen venter. “Med dén store rolle, karakterer spiller på uddannelserne i dag, sender vi et signal til unge om, at engagement, drømme og potentiale er mindre vigtigt end arbitrære mål for elevernes kunnen. Dén tendens skader både de unge og dét uddannelsessystem, der i sidste ende burde åbne døre og klæde os på til fremtiden.” udtaler Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye