Danske Professionshøjskoler: Regeringens reformudspil leverer på opgaven med at skabe gode og attraktive professionsuddannelser

Regeringen har netop offentliggjort det længe ventede reformudspil for de professions- og erhvervsrettede uddannelser: ’Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden – højere kvalitet, mere fleksibilitet og livslang læring’. Per B. Christensen, formand for bestyrelsesformandskollegiet i Danske Professionshøjskoler, glæder sig over de høje politiske ambitioner i regeringens reformudspil:

”Det er afgørende, at vi som samfund løser den udfordring, at færre og færre unge i dag vælger at søge ind på vigtige uddannelser som fx pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen. På professionshøjskolerne hilser vi derfor dagens udspil fra regeringen velkomment og glæder os over de høje ambitioner, der sættes for, at det fremover skal være mere attraktivt at vælge en professions- og erhvervsrettet uddannelse til.”

Bedre uddannelser og nye praksisnære videreuddannelsesmuligheder er helt afgørende
Med reformudspillet lægger regeringen op til store og tiltrængte investeringer i de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Investeringerne skal bruges til at forbedre kvaliteten med både flere og mere praksisnære undervisningstimer, styrket fokus på hver enkelt studerende og en bedre praktik. Samtidig får de studerende ret til at videreuddanne sig løbende gennem arbejdslivet, blandt andet på helt nye professionsmasteruddannelser.

”I Danske Professionshøjskoler har vi peget på en række nødvendige forandringer, hvis uddannelser som fx pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen skal have højere faglig kvalitet og blive attraktive for flere. Det gælder mere undervisningsintensive og virkelighedsnære uddannelser, flere videreuddannelsesmuligheder samt nye og fleksible uddannelsesveje for dem, der uddanner sig eller skifter spor senere i livet. Alle tre dele ser ud til at være med i regeringens reformudspil, og hvis det udspil realiseres, tror jeg på, at vi rykker et syvmileskridt tættere på bedre og mere attraktive uddannelser til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver mv.”, siger Camilla Wang.

Læs Danske Professionshøjskolers notat med forslag til en reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser her.

Økonomien skal matche ambitionerne

Allerede i dag mangler der dygtige fagprofessionelle på landets sygehuse, botilbud og daginstitutioner, mens flere brancher også kalder på kvalificeret arbejdskraft til at drive den grønne omstilling og digitaliseringen af vores samfund. Det er et samfundsproblem, der kræver en stor indsats. Og det koster.

”Regeringsudspillet tager store og vigtige skridt i den rigtige retning. Nu vil vi nærlæse reformudspillet og blandt andet have fokus på, om økonomien matcher ambitionerne. Særligt de undervisningstimer, hvor studerende skal øve deres faglighed i virkelighedsnære situationer, er dyre timer, men de er også helt afgørende for de studerendes læring. Det kan fx være et lille hold af sygeplejerskestuderende, der skal øve et hjertestop på en virkelighedstro sengestue, hvor både undervisere, sygeplejersker og læger er til stede. Eller det kan være en socialrådgiverstuderende, der skal afprøve en tvangsanbringelsessamtale med både skuespillere, undervisere og videoopsætning. At træne sine faglige færdigheder igen og igen er afgørende for, at vi får dygtige fagprofessionelle, der ikke får et praksischok, når de træder ud i det første job.”, lyder det fra Camilla Wang.

En reform af ungdomsuddannelserne får stor betydning

Danske Professionshøjskoler noterer også, at reformudspillet for de professions- og erhvervsrettede uddannelser er en del af et større reformarbejde på uddannelsesområdet, hvor også ungdomsuddannelserne står overfor store forandringer. Det reformarbejde har betydning for professionsuddannelserne, fremhæver Per B. Christensen, formand for Danske Professionshøjskolers bestyrelsesformandskollegie:

”Foruden reformudspillet for professionsuddannelserne vil vi naturligvis også kigge nærmere på regeringens reformudspil på ungdomsuddannelserne, da det også får stor betydning for, hvem og hvor mange der i fremtiden træder ind ad døren på en professionsuddannelse.”