Presseinvitation: Rummet trækker fulde huse på Syddansk Universitet
1.11.2023 06:00:00 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Pladserne er blevet revet væk til både Den Nationale Rumkonference 2023 og den første nationale version nogensinde af Ungdomsrumkonferencen. Begge afvikles i år på SDU i Odense.
Ungdomsrumkonferencen 2023 er den første af sin slags - og der har været rift om pladserne. Den 8. november vil flere end 300 unge gæster blandt andet høre oplæg fra studerende, deltage i workshops og afslutte dagen med livegennemstilling til Andreas Mogensen direkte fra den Internationale Rumstation.
Dagen efter vil Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund åbne Den Nationale Rumkonference 2023. Hen over de to dage vil de deltagende fra industrien, forskningsmiljøerne, organisationer og myndigheder gå i dybden med emner som dansk rumforskning, rum-relaterede uddannelser og kommercialisering af rumteknologi.
- Rummet i dag er et aktiv, vi som borgere og forskere nyder godt af hver dag. Det tjener strategiske topdagsordener – i Danmark og internationalt – herunder den grønne omstilling og sikkerhed.
Det fortæller professor Mads Toudal Frandsen fra SDU Galaxy, der er en af hovedarrangørerne bag de to konferencer.
- Danmark skal som højteknologisk nation sikre, at vi gavner og bidrager efter bedste evne for vores borgere, virksomheder og videnskabsfolk. Danske virksomheder og forskere udmærker sig inden for clean tech, robotter, telekom og life science og de kunne i endnu højere grad end i dag gavne rumdagsordenerne, siger adjunkt Simon Vilms Pedersen fra SDU Galaxy, der ligeledes er med til at arrangere konferencerne.
Den Nationale Rumkonference vil samle hele rumsamfundet i Danmark, give de seneste nyheder om top rumdagsordener samt give mulighed for at skabe nye samarbejder og idéer.
- Med den ekstra bevågenhed, som danskerne har rettet mod rummet, mens vores danske astronaut Andreas Mogensen befinder sig ombord på Den Internationale Rumstation, har vi en særlig mulighed for at sætte fokus på alt det vi kan i Danmark, som vedrører rumforskning og -teknologi, siger professor Mads Toudal Frandsen.
Læs mere om Ungdomsrumkonferencen 2023 og Den Nationale Rumkonference 2023.
Nøgleord
Kontakter
Pressen er velkommen til at deltage helt eller delvist ved de to konferencer. Tilmelding er ikke nødvendigt, men man kan med fordel henvende sig for forhåndsaftaler.
Henvendelser angående konferencerne generelt kan rettes til professor Mads Toudal Frandsen, frandsen@cp3.sdu.dk eller tlf.: 51291380.
Henvendelser angående interview med Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rettes til presserådgiver Anna Kyst, anky@ufm.dk eller tlf.: 72318108. Alternativt ministeriets pressetjeneste, presse@ufm.dk eller tlf.: 72318181.
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel23.3.2026 08:26:52 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. For eksempel kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel.
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
SDU tester redningsdroner i Arktis18.3.2026 08:51:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando har droneforskere fra Syddansk Universitet testet droner til redningsaktioner i Grønland og indsamlet data til AI-modeller, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum