Gigtforeningen

Kun 11 kommuner i Region Hovedstaden tilbyder træning og patientuddannelse til borgere med slidgigt

Del

Træning og patientuddannelse kan betyde, at man kan udskyde eller helt undgå en operation, hvis man har artrose (slidgigt) i knæ eller hofte. Alligevel kan kun 11 kommuner i Region Hovedstaden bekræfte, at de tilbyder deres borgere netop dét.

Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Kantar Public har lavet for Gigtforeningen.

”Det er helt hen i vejret. Og meget kortsigtet. Vi ved, at titusindvis af mennesker med artrose allerede har haft stor gavn af et forløb, der kombinerer træning og patientuddannelse (kilde: www.GLAiD.dk). Og for nyligt dokumenterede en stor undersøgelse fra Næstved Sygehus, at syv ud af ti patienter kan undgå at blive henvist til en ortopædkirurg med henblik på eventuel operation, efter at have deltaget i sådan et forløb,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

”Det, der skal til, er, at gratis tilbud om træning og patientuddannelse til borgere med artrose bliver et krav til kommunerne – og ikke som hidtil blot en anbefaling. Det kan spare patienterne og det pressede sundhedsvæsen for indgribende og dyre operationer. Og kommunerne kan bruge skattekronerne på at gøre borgerne sundere og stærkere – i stedet for på rollatorer og hjemmehjælp. Alle vinder ved det.”

Om undersøgelsen: Undersøgelsen er gennemført for Gigtforeningen af Kantar Public i perioden 10. maj – 5. juli 2023. På spørgsmålet: ”Har I et sygdomsspecifikt kommunalt tilbud til borgere med artrose/slidgigt, som indeholder tilbud om patientuddannelse og træning, det kunne f.eks. være GLAiD?” svarede 32 kommuner ja, 44 kommuner nej og en kommune ved ikke. 21 kommuner svarede ikke. I en tilsvarende undersøgelse fra 2021 kunne 34 kommuner bekræfte, at de havde sådan et tilbud.

 

Læs hele rapporten her

Kontakt: Pressechef Marie Kristensen, tlf.: 3055 4221, e-mail: mkristensen@gigtforeningen.dk

 

Region Hovedstaden

Albertslund Kommune            Har ikke svaret

Allerød Kommune                   Ja

Ballerup Kommune                 Nej

Bornholms
Regionskommune                    Nej

Brøndby Kommune                  Nej

Københavns Kommune             Ja

Dragør Kommune                     Nej

Egedal Kommune                     Ja

Fredensborg Kommune             Har ikke svaret

Frederiksberg Kommune            Har ikke svaret

Frederikssund Kommune           Ja

Furesø Kommune                      Har ikke svaret

Gentofte Kommune                    Nej

Gladsaxe Kommune                    Nej

Glostrup Kommune                     Ja

Gribskov Kommune                     Har ikke svaret

Halsnæs Kommune                     Har ikke svaret

Helsingør Kommune                    Ja

Herlev Kommune                        Ja

Hillerød Kommune                      Ja

Hvidovre Kommune                     Nej

Høje-Taastrup Kommune             Ja

Hørsholm Kommune                    Ved ikke

Ishøj Kommune                           Ja

Lyngby-Taarbæk Kommune           Nej

Rudersdal Kommune                   Nej

Rødovre Kommune                      Ja

Tårnby Kommune                        Nej                                                                               

Vallensbæk Kommune                 Nej

Om Gigtforeningen

Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.

Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye