Gjensidige gennemfører køb af PenSam Forsikring
31.10.2023 13:30:42 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Gjensidige har med myndighedernes godkendelse gennemført købet af PenSam Forsikring.

Med de danske og norske myndigheders endelige godkendelse af Gjensidiges køb af PenSam Forsikring har parterne nu gennemført closing på aftalen.
Siden Gjensidige i juni 2023 nåede til enighed med PenSam Pension har parterne afventet den endelige godkendelse fra de danske og norske myndigheder.
Det betyder, at ejerskabet af PenSam Forsikring A/S nu er overført til Gjensidige Forsikring ASA.
Landechef for Danmark Iason H. Johannessen, siger om opkøbet: ”Vi styrker Gjensidiges fundament for fremtidig lønsom vækst. PenSam Forsikrings kundeportefølje og produkter passer strategisk godt ind i Gjensidiges privatforretning, og vi ser frem til samarbejdet med PenSam om at levere gode forsikringsløsninger til deres medlemmer. Vi skal forsætte med at have gode dækninger og priser til Pensams medlemmer. Samtidig glæder vi os til at tage imod vores nye kollegaer, der med deres erfaringer og kompetencer helt sikkert kan bidrage til at styrke Gjensidiges position i privatmarkedet.”
PenSam Forsikring har 28 ansatte, 26.000 kunder og havde i 2022 præmieindtægter på 118 mio. DKK og har vist stabil vækst gennem årene. PenSam Forsikrings kunder vil ikke opleve nogen forskel i forbindelse med salget.
Der er mulighed for at gøre porteføljen lønsom og støtte væksten yderligere med synergier gennem Gjensidiges øvrige virksomhed. PenSam Forsikrings kunder vil umiddelbart ikke opleve nogen forskel i forbindelse med transaktionen. På et fremtidigt tidspunkt overføres deres engagement til Gjensidige.
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschefGjensidige
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkBilleder
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Nu kommer årsopgørelsen: Det skal danskerne bruge deres penge tilbage i skat på19.3.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at danskerne vil bruge de penge, de får tilbage i skat, på opsparing og en mere robust hverdag – ikke på at øge forbruget.
Trods mål om udfasning: Hver dag bliver der installeret 12 nye gasfyr i danske boliger17.3.2026 07:44:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om Danmark på sigt vil udfase gas som varmekilde i boliger, bliver der fortsat installeret tusindvis af nye gasfyr. Nye tal viser, at der sidste år blev sat 4.358 gasfyr op i danske hjem. Men den nuværende udvikling i gaspriserne kan være en anledning til, at man overvejer at undersøge andre muligheder.
Stor stigning: Stadig flere sager om puffbars i tolden15.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Trods klare sundhedsrisici så fortsætter puffbars og e-cigaretter med at strømme ind over grænsen, hvor der de seneste to år er sket knap en fordobling af indrapporterede sager. Det viser nye tal, som Toldstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Hver femte dansker kæmper med søvnproblemer10.3.2026 07:47:00 CET | Pressemeddelelse
Hver femte dansker har brug for hjælp til at få en god nats søvn og det fører til brug af forskellige søvnhjælpemidler. Særligt melatonin er blevet et hit blandt danskerne, hvilket nye tal fra Sundhedsdatastyrrelsen bekræfter.
Gjensidige og Gouda Rejseforsikring udvider rejsedækninger til kunder påvirket af uro i Mellemøsten2.3.2026 11:55:27 CET | Pressemeddelelse
Der er mere hjælp af hente for rejsende i berørte lande i Mellemøsten, som nu får dækket meromkostninger til hotel og forplejning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


