GjensidigeGjensidige

Nu kommer årsopgørelsen: Det skal danskerne bruge deres penge tilbage i skat på

19.3.2026 07:53:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

Del

Ny undersøgelse viser, at danskerne vil bruge de penge, de får tilbage i skat, på opsparing og en mere robust hverdag – ikke på at øge forbruget.

Skattestyrelsen

Hvert år sidder hundredtusindvis af danskere i kø, når Skattestyrelsen frigiver årsopgørelsen og samtidig besvarer et af årets mest ventede spørgsmål: Skal jeg have penge tilbage i skat? 

En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland viser, at hele 43 procent af danskerne vil bruge pengene på opsparing, hvis årsopgørelsen viser, at de får penge tilbage i skat. Samtidig vil tre ud af ti lade dem indgå i den daglige økonomi. Kun et fåtal planlægger at bruge pengene på forkælelse, de ikke har råd til i hverdagen.  

”I en tid, hvor madvarer og brændstof er blevet dyrere, og hvor der er stor usikkerhed i verden, er det ikke overraskende, at langt de fleste danskere har planer om at bruge deres skattepenge på opsparing eller på at styrke hverdagsøkonomien. Det vidner om, at mange tænker langsigtet og vægter økonomisk tryghed over øget forbrug”, lyder det fra Anders Høyer, der er cheføkonom i Sparekassen Kronjylland. 
  
”Danskerne har også udsigt til mange år på arbejdsmarkedet, og mange vælger derfor at spare op, så de har mulighed for større fleksibilitet i seniorårene. Samtidig har mange i forvejen en fornuftig økonomi, det gør, at flere af deres ”nice-to-have”-behov i hverdagen allerede er dækket”, uddyber cheføkonomen. 
  
Også hos Gjensidige nikker man genkendende til danskernes fokus på en fornuftig og robust økonomi: 
  
”Der har været meget fokus på stigende priser på hverdagsomkostninger de seneste år, og derfor synes jeg, at det er positivt at se, at folk prioriterer at styrke opsparingen og minimere risikoen for økonomiske overraskelser. Vi ser derfor, at danskerne gerne vil stå godt rustet – både gennem deres forsikringer og ved at have et økonomisk råderum”, lyder det fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør hos Gjensidige. 

Om undersøgelse

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.036 respondenter i 2026 af YouGov for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.

Gjensidige Hvis din årsopgørelse viser, at du får penge tilbage i skat i foråret 2026, hvad vil du så primært bruge pengene til?
De skal indgå i min daglige økonomi 28%
De skal bruges til at købe noget, jeg ikke har råd til i dagligdagen 8%
De skal bruges til opsparing 43%
Andet 7%
Ved ikke 14%

Nøgleord

Kontakter

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing. 

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye