
Fynske Bank søger igen Fyns bedste kammerat
30.10.2023 14:15:47 CET | Fynske Bank | Pressemeddelelse
Fynsk kultur- og fritidsliv er fyldt med unge ildsjæle, som tager ansvar, spreder glæde og gør en forskel for deres klub og kammerater. Nu går jagten igen ind på dette års vinder af ’Kammeratskabsprisen’, som Fynske Bank står bag. For hvem er Fyns allerbedste kammerat, som fortjener hæder, ære og 25.000 kroner?

For ottende gang er Fynske Bank på jagt efter en ung, fynsk sportsudøver, som har gjort sig fortjent til ’Kammeratskabsprisen’. Titlen gives til en ildsjæl, som altid hjælper til, holder humøret højt og går forrest, når der skal samles penge ind til klubkassen.
Alle er velkomne til at indstille oplagte kandidater.
- Prisen er en hæder til unge mennesker, som gør en forskel for deres kammerater og sportsklubber. Det er nemlig lige præcis det, der er fundamentet i et stærkt lokalt sports- og kulturliv. Hvis der ikke er nogen til at hente de sidste bolde, vaske træningstøjet, sætte net op og stemme dørklokker for at samle penge ind til klubkassen, er der ikke meget, der kan lade sig gøre. De er en vigtig del af deres lokalmiljø, præcis som vi ønsker at være det, siger adm. direktør i Fynske Bank, Henning Dam.
Når indstillingsvinduet lukker 11. december, vil en kompetent jury sætte sig sammen for at læse og vurdere indstillingerne.
Derpå får syv nominerede direkte besked, før den endelige vinder kåres i forbindelse med Sportslørdag den 20. januar 2024, hvor titel og præmiesummen på 25.000 kr. overrækkes på scenen.
Kammeratskab handler ikke om mål og personlige præstationer
I år udgøres juryen af GOG-håndboldspilleren Frederik Clausen, sportsdirektør i Odense Håndbold, Trine Nielsen, OB-fodboldspilleren Gustav Grubbe samt adm. direktør i Fynske Bank, Henning Dam.
Der er med andre ord tale om tre jurymedlemmer, som har stor forståelse for, hvad det vil sige at være en god kammerat.
- Rigtig mange unge fynboer dyrker sport, og selvom det ikke er alle, der bliver professionelle, har de fleste heldigvis gode minder fra tiden i sportsklubben. Det skyldes ikke mindst det kammeratskab, som ofte følger med. Sport er nemlig meget mere end mål, resultater og personlige præstationer. Det handler om sammenhold og om at stå sammen og få tingene til at fungere i medgang og modgang. Det er lige præcis det, vi hædrer, når Kammeratskabsprisen bliver uddelt, siger Frederik Clausen.
Mulige kandidater til den fornemme titel kan indstilles via Fynske Banks hjemmeside frem til den 11. december 2023.
Fakta om ’Kammeratskabsprisen’
Prisen gives til en ung sportsudøver, der gør noget særligt for kammeratskabet, sammenholdet og kampgejsten i foreningen. Alle kan indstille en ung fynsk sportsudøver til 'Kammeratskabsprisen' i alderen 13-18 år, og deraf nomineres i alt syv kandidater til prisen. De syv nominerede modtager hver 3.000 kr. Vinderen af Fynske Banks Kammeratskabsprisen får 25.000 kr., som modtageren og dennes hold kan bruge på en fælles rejse, aktivitet eller lignende. 'Kammeratskabsprisen' blev uddelt for første gang ved Fynske Bank Sportslørdag i Odense Idrætshal den 21. januar 2017.
Læs mere og indstil kandidater på www.fynskebank.dk/indtilling.
Kontakter
Helle LassenMarketingkonsulent
Tlf:6371 5098hl@fynskebank.dkBilleder
Links
Kort om Fynske Bank
Fynske Bank har 10 filialer på Fyn, i Trekantområdet og i Østjylland. Hovedkontoret ligger i Svendborg med sæde for bestyrelse og direktion. Banken beskæftiger i dag cirka 180 medarbejdere. Mere information på www.fynskebank.dk.
Følg pressemeddelelser fra Fynske Bank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fynske Bank
Fynske Bank åbner ny afdeling i København som et led i bankens langsigtede udvikling12.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Etableringen udspringer af en stigende interesse for personlig og kompetent rådgivning i hovedstadsområdet blandt bankens eksisterende kunder, og de seneste års udvikling i Fynske Bank har gjort det muligt at tage skridtet nu.
Fynske Bank styrker sin position i Østjylland: Udvider i Vejle og åbner i Horsens9.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en naturlig del af bankens vækststrategi styrker Fynske Bank holdet i Vejle med yderligere seks medarbejdere, der skal dække både privat- og erhvervsområdet. Samtidig er det besluttet at åbne en ny afdeling i Horsens. Med de to initiativer udbygger Fynske Bank sin position i Østjylland og sikrer en sammenhængende dækning hele vejen fra Fyn til Aarhus.
En milepæl i Fynske Banks historie: Bygger nyt hovedsæde i Odense4.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fynske Bank investerer markant i bankens udvikling og fremtid ved at bygge sit eget hovedsæde, der kommer til at ligge i Cortex Park tæt på SDU, motorvejen og letbanen. Byggeriet er udviklet i tæt samarbejde med 5E Byg og C&W Arkitekter og kommer desuden til at rumme et erhvervshus med fleksible lejemål.
Mange nye kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank tilfredsstillende resultat26.2.2026 14:01:43 CET | Pressemeddelelse
Fynske Bank kommer ud af 2025 med et overskud på 126,6 millioner kroner før skat drevet af mange nye kunder, høj aktivitet og målrettede investeringer i flere medarbejdere, bedre rammer og ny teknologi. Resultatet giver et solidt afsæt for bankens Strategi 2030.
Fynske Bank ser fortsat stærkt rationale i fusion16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Bank ser positivt på Nordfyns Banks ønske om at indgå i en dialog om fusionen og er fortsat overbevist om, at en fusion mellem de to banker er det rigtige strategiske match. Den ekstraordinære generalforsamling, der var planlagt til den 18. juni, er dog aflyst som konsekvens af, at Nordfyns Bank tilsvarende har aflyst deres ekstraordinære generalforsamling.

