Danskerne kræver handling for vandmiljøet
Handling mod iltsvind og beskyttelse af drikkevand er blandt de grønne opgaver, som flest vælgere vil have regeringen til at prioritere, viser ny måling. I dag er der i hele landet arrangeret lokale opråb mod netop iltsvind for at kræve politisk handling.
Billeder af ørkenlignende havbunde, tomme fjorde og fisk, der gisper eller driver døde i land, har de seneste måneder fyldt nyhedsspalterne. Danmark har på det seneste været ramt af et historisk voldsomt iltsvind. Og det er ikke gået danskernes næse forbi.
Ifølge en ny måling, som Epinion har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening, er iltsvindet i fjordene og i de indre farvande blandt de vigtigste opgaver på det grønne område, som politikerne bør prioritere, hvis man spørger vælgerne. Epinion har bedt 1.001 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år om at angive, hvilke tre grønne opgaver, de mener, er de vigtigste for regeringen.
Her ligger vandet og vandmiljøet helt i top, hvor 59,1 procent svarer beskyttelse af drikkevandet, mens 39,3 procent svarer en indsats mod iltsvind. Udbygning med solcelleanlæg og vindmølleparker ligger som den tredjevigtigste grønne opgave med 38,9 procent.
– Målingen understreger, hvor vigtigt det er for danskerne, at politikerne gør noget for at passe bedre på vores vandmiljø og sætte ind overfor det massive iltsvind, som år efter år rammer vores fjorde og indre farvande. I mere end fyrre år har eksperter og organisationer forsøgt at råbe politikerne op om, at de skal passe bedre på vores vandmiljø. Nu er vi på vej ud over kanten. Derfor er min bøn til regeringen: Indkald nu til forhandlinger og red vores vand, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
I dag går danskerne går på gaden for vandmiljøet
For at sætte fokus på det massive iltsvind og for at kræve politisk handling, har Danmarks Naturfredningsforening sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Sportsdykker Forbund, Friluftsrådet og Dansk Sejlunion taget initiativ til et landsdækkende, folkeligt opråb under navnet Danmark Holder Vejret.
I dag kl. 12. vil danskere i hele landet holde vejret i 30 sekunder – som symbol på fiskene, der gisper efter vejret, og for at sende et synligt budskab til Folketinget med krav om akut politisk handling.
Der er arrangeret flere end 60 lokale opråb, arrangementer og demonstrationer – flere steder med deltagelse af borgmestre, byrådsmedlemmer og andre lokale aktører. Se oversigt på www.danmarkholdervejret.dk
Samtidig opfordres danskerne til også at deltage i opråbet digitalt ved brug af hashtagget #DanmarkHolderVejret
____________________
Måling
Find målingen fra Epinion her.
____________________
Danmark Holder Vejret
- Danmark Holder Vejret er en landsdækkende manifestation mod iltsvind søndag d. 29. oktober kl. 12.
- Her vil danskere i hele landet holde vejret i 30 sekunder på samme tid – som symbol på de gispende fisk, der lider under iltsvindet, og som et synligt signal til Christiansborg-politikerne om, at der er akut brug for politisk handling nu.
- Der er arrangeret flere end 60 lokale arrangementer. Arrangementerne kan findes på www.danmarkholdervejret.dk .
- Danskerne opfordres desuden til også at deltage digitalt ved at tage et billede, hvor de holder sig for næse og mund, og lægge det på sociale medier under brug af hashtagget #DanmarkHolderVejret
- Manifestationen er blevet søsat på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Sejlunion og Friluftsrådet.
Kontakter
Anders VogelPresserådgiver
Danmarks Naturfredningsforening
Mikkel FaartoftPresseansvarlig, Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:53 57 38 31mikkel@dn.dkEmil NielsenPressechef, Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:31 19 32 46emil@dn.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Grønt opråb: Ikke mere byggeri på kysterne12.11.2024 09:45:40 CET | Pressemeddelelse
Det er stik mod alle politiske løfter om at passe bedre på vores natur i Danmark, at regeringen nu åbner for mere byggeri i blandt andet kystlandskaberne.
Unge samles for at bekæmpe nutidens udfordringer med overforbrug21.10.2024 16:24:04 CEST | Pressemeddelelse
Ungdomsbevægelsen FLOR samler i weekenden unge for at udvikle initiativer til et mere ansvarligt forbrug af jordens ressourcer. Dette gøres gennem oplæg fra eksperter og workshops, der belyser temaet fra forskellige perspektiver og skaber engagement til konkret handling.
Historisk iltsvind: Naturfredningsforening advarer mod at slække på kvælstofkrav4.10.2024 10:14:28 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Aarhus Universitet viser det næstværste iltsvind nogensinde målt – 50 procent mere udbredt end sidste år. Danmarks Naturfredningsforening advarer regeringen og Folketingets partier mod planer om at slække på kvælstofkravene til landbruget.
Ny analyse: Treparten vil fjerne knap hver tredje husdyr i de 14 mest udsatte vandoplande27.9.2024 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I den grønne trepartsaftale er det blevet besluttet, at Danmark skal nå sine vandmiljømål med målrettet udtag af landbrugsjord og markregulering af det resterende landbrugsareal, som de primære metoder. Det vil få store konsekvenser for husdyrproduktionen i visse dele af Danmark, viser ny analyse fra CONCITO og Danmark Naturfredningsforening.
Vandselskaber og naturfredningsforening kræver øget kontrol på brugen af pesticider26.9.2024 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening (DN), DANVA og Danske Vandværker udtrykker bekymring over den egenkontrol af pesticider der fortsat er i landbruget i nyt udspil. Tal fra Miljøministeriet viser, at 40 procent af de landbrug, der blev underlagt kontrol, overtræder reglerne for brugen af pesticider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum