Herlev og Gladsaxe slipper dyrene løs for at fremme biodiversiteten
I dag ankom fire Galloway-okser til en helt ny dyrefold i Fedtmosen, som ligger på grænsen mellem Herlev og Gladsaxe kommuner. Galloway-kvæget skal græsse i folden året rundt og hjælpe med at fremme den vilde natur.
Når man fremover nyder naturen på grænsen mellem Herlev Kommune og Gladsaxe Kommune ved Fedtmosen, kan man møde Galloway-kvæg, der står og græsser.
Kvæget er netop blevet sluppet ud i naturen i en indhegnet fold, og de er en del af et projekt, der skal skabe biodiversitet og fremme naturoplevelsen i området.
Det glæder borgmester i Herlev Kommune, Thomas Gyldal Petersen.
- I Herlev er vi stolte og glade for det unikke naturområde, som vi har i Hjortespring. Det er vigtigt for vores identitet, at vi er et sted med et rigt byliv og en storslået natur. Det skal vi værne om, og derfor er det vigtigt, at vi skaber de bedste vilkår for at udvikle den vilde natur, siger Thomas Gyldal Petersen.
Også borgmester i Gladsaxe, Trine Græse, glæder sig over projektet:
- Det er en gevinst for både naturen og for mange borgere i området, at vi sammen med Herlev Kommune kan åbne en fælles dyrefold med helårsgræssende kvæg i Fedtmosen. Vi har rigtig gode erfaringer med naturheste og kvæg i Høje Gladsaxe Parken. Her kan vi se, at der er kommet en øget biodiversitet. Vi kan samtidig se, at rigtig mange borgere går tur i folden, siger borgmester Trine Græse.
Det er beregnet, at der er fødegrundlag for op til fem-seks dyr i Fedtmosefolden. Antallet af dyr og typer af dyr vil løbende blive tilpasset, så der sikres mest mulig biodiversitet og høj dyrevelfærd.
Andre aktuelle dyrefolde i området
Ud over den nye fold i Fedtmosen er der aktuelt i Herlev Kommune ved at blive etableret en fold ved Smørmosen. Her kommer der til at gå ca. to kvæg også af Galloway-racen.
Endelig er der i området etableret Lindholmfolden, som bliver afgræsset periodevis af kvæg, heste, grise og får.
Alle tre folde kommer til at være afgrænset af hegn, og der bliver mulighed for at gå ind i foldene via låger.
I Gladsaxe Kommune har der i Høje Gladsaxe Parken på grænsen til Utterslev Mose i tre år været helårsgræsning med Gallowaykvæg og naturheste. Her er der allerede fine resultater og mange glade besøgende.
Hold afstand og ingen fodring
Når du færdes i folden, skal du altid holde god afstand til dyrene, og du må heller ikke fodre dem. Dyr, der bliver fodret, kan med tiden blive opsøgende, hvilket kan opleves ubehageligt. Det kan også være decideret usundt for dyrene at blive fodret, selv med græs plukket i grøftekanten.
FAKTA
- Forskningsresultater viser, at helårsafgrænsning med et relativt lille antal store dyr såsom heste og kvæg, der selv finder deres føde hele året, har en særdeles positiv effekt for biodiversiteten.
- Den fælles dyrefold i Fedtmosen mellem Gladsaxe og Herlev rummer en stor variation med både skov, krat, vandhuller og søer samt store græs- og overdrevs områder, der skaber endnu bedre forudsætninger for en høj biodiversitet og for et godt liv for de græssende dyr.
- Galloway-kvæg er en robust race, der klarer sig godt i naturen hele året. Galloway er eminent til afgræsning af naturarealer på en skånsom måde og er meget publikumsvenlige. Racen er hårdfør, fordi den har dobbelt hårlag, der beskytter mod kulde og regn, og om sommeren mod insekter. Racen stammer oprindeligt fra Galloway-området i det sydvestlige Skotland. Det er den ældste britiske kvægrace og verdens ældste hornløse kødkvægrace.
Læs mere på hjemmesiderne:
Kontakter
Borgmester Trine Græse, Gladsaxe Kommune, via kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Naturforvalter Anders Adams, Gladsaxe Kommune, telefon: 2380 3674
Presse- og kommunikationskonsulent Jakob Munk Fabrin, Herlev Kommune, telefon: 44526085 / 29265453
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Minidrivhuse gør elever mere klimabevidste4.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever på Skovbrynet Skole i Gladsaxe har arbejdet med emner som bæredygtigt landbrug og klimaforandringer. Det sker gennem eksperimenter i små, specielle drivhuse.
Anne Sofie Stevnhoved bliver Gladsaxes nye skolechef4.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. november tiltræder Anne Sofie Stevnhoved som ny skolechef i Gladsaxe Kommune.
Green Mobility Shift initiativ: Adfærdsdesign skaber grønnere transportkultur i Gladsaxe og Ballerup3.10.2024 14:36:52 CEST | Pressemeddelelse
Onboarding, anerkendelse og kollegafortællinger sætter gang i en bevægelse mod mere grønne transportvaner hos virksomhederne Artelia i Gladsaxe og Ambu i Ballerup. Det er sket gennem adfærdsdesign på alle niveauer i virksomhederne.
Gladsaxe inviterer til debat om handicap og kærlighed27.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Handicaptilbud og SUKA inviterer til det tankevækkende debatarrangement ’Alle har ret til kærlighed’.
Gladsaxe: Bredt forlig løfter velfærden med 121 millioner20.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle partier var med, da Gladsaxe Byråd onsdag aften indgik budgetforlig. Forliget løfter velfærden med 121 mio. kr. blandt andet til børn og unges trivsel, ældreområdet, et lønløft til udvalgte medarbejdergrupper og flere fysiske skolebøger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum