Gladsaxes brug af AI giver mere tid til nærvær med borgeren
18.12.2025 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Socialrådgivere og visitatorer i Gladsaxe har taget en ny AI-løsning i brug til at skrive referater og notater, når de møder borgerne. Det letter medarbejderne fra skrivearbejdet og giver mere tid til nærvær med borgerne.

Gladsaxe Kommune er i fuld gang med at implementere den AI-baserede løsning RoboRef, der automatisk transskriberer møder og genererer referater og notater. Løsningen har allerede vist sit potentiale i både Familieafdelingen og i flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen, hvor socialrådgivere og visitatorer oplever, at den nye teknologi giver mere tid til nærvær med borgerne.
Medarbejderne oplever, at løsningen gør det lettere at overholde notatpligten og skabe fyldestgørende referater samtidig med, at de kan være mere til stede i samtalerne.
- Når jeg bruger AI-løsningen Roboref under et visitationsbesøg, føler jeg mig mere til stede sammen med borgeren. Løsningen hjælper mig med at få det hele med. Samtidig sparer jeg tid på dokumentation, da løsningen automatisk genererer et referat fra visitationsbesøget, som jeg efterfølgende redigerer. Det giver både bedre dokumentation og en bedre dialog med borgerne, fortæller Bethel Wandt Makumbu, visitator i Social- og Sundhedsforvaltningen.
Medarbejderne skal fortsat kvalitetssikre resultatet
Det nye digitale redskab frigiver tid fra skrivearbejdet til kerneopgaven. Samtidig sikrer løsningen mere ensartede og præcise referater, som styrker kvaliteten i sagsbehandlingen.
Men AI-løsningen fungerer kun som et hjælpeværktøj. Medarbejderen har fortsat ansvar for at gennemlæse, færdiggøre og godkende referatet. Løsningen understøtter dermed den faglige opgave og bidrager til højere kvalitet.
- I Gladsaxe arbejder vi målrettet med at bruge teknologi ansvarligt og meningsfuldt, som en støtte til fagligheden. Implementeringen af AI-løsningen RoboRef er et vigtigt skridt på vejen mod en mere moderne, effektiv og menneskelig offentlig sektor, hvor digitalisering skaber værdi uden at gå på kompromis med kvalitet eller nærvær, siger digitaliseringschef Rune Gråbæk.
I starten af det nye år udbredes løsningen til flere afdelinger i de øvrige forvaltninger i Gladsaxe.
Fakta om RoboRef
- RoboRef er udviklet i et EU-finansieret projekt gennem Digital Lead i samarbejde med en række kommuner og Droids Agency.
- Teknologien bygger på tale-til-tekst og generativ AI og er tilpasset kommunale behov til møder med borgere og interne faglige samtaler.
Kontakter
Digitaliseringschef Rune Gråbæk, telefon: 2421 4003
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Nyt projekt styrker børnefamiliers adgang til naturoplevelser i Gladsaxe9.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt tiltag i Gladsaxe fremmer børnefamiliers muligheder for gode oplevelser i naturen. Tiltaget hedder Svalens Naturkort og blev lanceret i dag onsdag den 8. april i Børnehuset Mosen.
Gladsaxe hylder de grønne transportvaner9.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune hylder igen i år alle, der vælger at gå, cykle, tage bus eller tog – eller køre sammen. De grønne transportvalg reducerer trafikstøjen og er til gavn for klimaet og sundheden – og giver plads på vejene til dem, der virkelig har behov for bilen.
Klatrehallen GoMonkey Cave Gladsaxe tager form8.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes nye klatrehal GoMonkey Cave tager for nu for alvor form. Hallen kommer til at huse Danmarks første såkaldte Via ferrata, hvor man kan gå af fem forskellige ruter i forskellige højder i op til 13 meters højde.
Gladsaxe må opgive planerne om skole og børnehus på Ringbogrunden19.3.2026 17:51:58 CET | Pressemeddelelse
Planerne om at bygge ny skole og nyt børnehus på Ringbogrunden i Bagsværd opgives som følge af skærpede støjgrænser til skolebyggerier og ændrede børnetal.
Københavns Kommune flytter borgere væk fra botilbuddet Granvej i Bagsværd11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune flytter i alt mindst otte borgere med utryghedsskabende adfærd væk fra bostedet Granvej 12 i Bagsværd. Kommunen vil desuden ændre gradvist på beboersammensætningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum