Borgmester Steffen Jensen vender tilbage
Borgmester i Halsnæs Kommune Steffen Jensen (A) vender tilbage til arbejdet mandag den 30. oktober efter en sygdomsperiode pga. overbelastning.
I første omgang vender borgmester Steffen Jensen tilbage for nedsat kraft. Det indebærer, at 1. viceborgmester Helge Friis (A) fortsat vil varetage en række funktioner på vegne af borgmesteren, herunder bestyrelsesarbejde og repræsentation.
Borgmester Steffen Jensen udtaler:
”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at overbelastningsreaktionen kom som lidt af et chok for mig. Derfor har jeg brugt de forgangne uger på dels at komme mig, dels at se på hvad jeg kan gøre for at forebygge, at det sker igen. Det handler bl.a. om at være bedre til at lytte til kroppens signaler og generelt passe bedre på sig selv. Som en konsekvens af det har jeg også besluttet at vende gradvist tilbage, hvor jeg i den første tid vil skrue ned for aktivitetsniveauet.
Når man gennemgår en svær tid, reflekterer man også meget over, hvad der betyder noget for en. Det er først og fremmest et godt helbred, min familie og mine venner og bekendte. Men også det privilegium at have et spændende arbejde er af meget stor betydning for mig. Jeg brænder for politik, og jeg brænder for at gøre en forskel for borgerne i Halsnæs. Derfor glæder jeg mig også til igen at trække i arbejdstøjet.
Jeg vil gerne rette en særlig tak til min familie og dernæst 1. viceborgmester Helge Friis for at træde til og være en uvurderlig støtte under min sygemelding. Jeg vil også gerne takke byrådet, kollegaer og borgere for den forståelse, de har udvist, og ikke mindst tak for de mange opmuntrende bemærkninger, jeg har fået undervejs. Det har varmet og været af stor betydning”.
Kontakter
Martin Kjellberg IshøyLeder af Ledelsesbetjening og Kommunikation
Tlf:30306460marki@halsnaes.dkBilleder
Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Bredt budgetforlig indgået i Halsnæs1.10.2024 13:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober har byrådet i Halsnæs Kommune indgået budgetforlig. Fokus i de kommende år bliver fortsat investering i velfærden for borgerne og i øget bosætning for at fremtidssikre økonomien.
Hundested Varmeværk lægges sammen med Halsnæs Forsyning20.9.2024 09:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Hundested Varmeværk A.m.b.a. lægges ind under Halsnæs Forsyning A/S. Det sker efter, at byrådet i Halsnæs Kommune har godkendt sammenlægningen. De to forsyningsselskaber sammenlægges derfor med virkning fra den 1. oktober 2024.
Nyt boligområde på vej i Enghaven19.6.2024 14:07:13 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere Enghave Skole i Frederiksværk bliver nu omdannet til boliger. Det står klart efter, at Halsnæs Kommune netop har indgået aftale om salg af grunden til Frikvarteret ved Generous Development og Ivan Grundahl Holding, som vil stå for opførelsen af det nye boligområde.
To borgermøder bliver til ét16.5.2024 14:10:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 21. maj kl. 19.30 afholdes der borgermøde i Melby Hallen om mulige områder til solcelleanlæg ved Torup.
Nu åbner Halsnæs HjælpemiddelService26.4.2024 09:20:41 CEST | Nyhed
Torsdag den 2. maj genåbner det tidligere velfærdsbibliotek i Halsnæs i nye klæder og med nyt navn. Navnet bliver Halsnæs HjælpemiddelService og vil fortsat have til huse i lokalet på Løvdalen Plejecenter med p-plads tæt på den handicapvenlige indgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum