Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
På blot 5 minutter kan du hjælpe med at gøre Halsnæs Kommune mere trafiksikker for cyklister og gående. Mere tager det nemlig ikke at udfylde det spørgeskema om grøn mobilitet, som alle borgere over 13 år i kommunen i de kommende dage modtager.
Spørgsmålene handler blandt andet om, hvordan man oplever forholdene som cyklende og gående og om hastigheden på vejene. Der er også mulighed for at udpege steder og strækninger i kommunen, hvor man har konkrete ønsker til forbedringer.
De indkomne svar vil dernæst blive samlet, læst igennem og taget i betragtning, når Halsnæs Kommune inden længe går i gang med at lave en ny mobilitetsplan.
Målet med planen er at gøre det mere sikkert at færdes i trafikken og attraktivt at færdes til fods eller på cykel.
Michael Thomsen, formand for Udvalget for Plan og Byg, håber derfor, at alle vil tage sig tid til at svare på spørgsmålene i undersøgelsen.
”Vi ønsker, at flere bevæger sig aktivt - både som pendlere og rekreativt. Det er godt både for ens egen sundhed og klimaet. Derfor har vi et ønske om at forbedre forholdene, så man oplever det som trygt at færdes, og så trafikanterne ikke kommer til skade. Borgerne færdes hver dag i trafikken og kender på første hånd de lokale forhold. Det er rigtig vigtig viden, som supplerer den faglige indsigt, vi i forvejen har i kommunen. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at man giver sin mening og oplevelser til kende i undersøgelsen og også svarer så konkret som muligt. På den måde kan vi nemlig bedre inddrage svarene og gøre dem til reelle løsninger, når vi planlægger, hvor der skal laves cykelstier, ændres i hastighederne på vejene eller udføres andre tiltag, der gør det mere attraktivt at gå eller cykle. Det tager måske kun 5 minutter at udfylde, men det kan gøre en stor forskel for vores trafikale planlægning i mange år frem,” siger Michael Thomsen.
Spørgeskemaet indeholder både spørgsmål om eksisterende forhold, generelle ønsker og mulighed for at indtaste konkrete forslag til forbedringer på et kort.
Alle deltagere kan til slut vælge at være med i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr.
Spørgeskemaet sendes til borgerne via Digital Post. Fristen for at deltage er den 3. februar 2025.
Har du spørgsmål til undersøgelsen, kan du kontakte Trafik & Natur på mail@halsnaes.dk.
Kontakter
Michael Thomsen
Formand for Udvalget for Plan og Byg
Mobil: 21 27 03 80
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.
Partnerskab skal få flere til at vælge erhvervsuddannelser21.11.2024 11:27:20 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Halsnæs Kommune styrker samarbejdet om erhvervsfagene. Målet er at øge antallet af faglærte og samtidig få flere i arbejde.
Bredt budgetforlig indgået i Halsnæs1.10.2024 13:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober har byrådet i Halsnæs Kommune indgået budgetforlig. Fokus i de kommende år bliver fortsat investering i velfærden for borgerne og i øget bosætning for at fremtidssikre økonomien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum