Kvinderådet får ny direktør
Helene Forsberg-Madsen tiltræder som direktør for Kvinderådet d. 1. december 2023.
Sammen med det faglige stærkt sekretariat, skal Helene være med til at fremme arbejdet for ligestilling, kvinders rettigheder og vilkår i Danmark og internationalt, samt styrke Kvinderådets rolle som en synlig, relevant og troværdig organisation.
Helene Forsberg-Madsen kommer med solid tværsektoriel udviklingserfaring fra arbejdet imod social ulighed og udsathed - politisk, organisatorisk og i praksis.
Helene Forsberg-Madsen kommer fra en stilling som chef for sociale indsatser i Læseforeningen, en civilsamfundsorganisation, der arbejder kreativt med socialt arbejde, som hun sammen med et stærkt hold på tværs af geografi og generationer har været med til at opbygge, udvikle og rejse midler til fra bunden.
Hun har solid ledelseserfaring med formålsdrevet socialt udviklingsarbejde, og har arbejdet politisk, organisatorisk og i praksis på tværs af sektorer for at skabe bedre vilkår for mennesker i udsatte positioner og styrke rammerne for arbejdet mod udsathed. Helene har tidligere blandt andet arbejdet med kønsspecifikke problemer og for at forbedre vilkårene for kvinder i udsathed hos Rådet for Socialt Udsatte.
Med Maria Jose Landeira Østergård som forkvinde, Helene Forsberg-Madsen som direktør, en tværfaglig styrelse og et stærkt fagligt sekretariat får Kvinderådets 49 samfundsorganisationer et kompetent team til at drive arbejdet for den feministiske bæredygtig samfundsforandring.
Tværsektoriel feministisk samfundsforandring
”Vi har brug for en direktør, der med hjertet og hjernen brænder for ligestilling, og som kan styrke Kvinderådets fundament samt udvikle vores paraplyorganisation til gavn for de 49 stærke samfundsorganisationer, som vi repræsenterer. Helene Forsberg-Madsen har udvist handlekraft, ledelses- og udviklingserfaring og evner til at mobilisere bredt på tværs af sektorer og samfundslag. Derfor er Helene Forsberg-Madsen den helt rigtige til direktørrollen.” udtaler forkvinde Maria Jose Landeira Østergård på vegne af Kvinderådet.
”Det er virkelig en stor ære at få lov at arbejde med kvinders rettigheder og ligestilling både nationalt og globalt. Hele mit arbejdsliv har handlet om at arbejde imod ulighed og udsathed, og jeg kan ikke forestille mig en bedre næste skridt end at arbejde sammen med alle de dygtige folk i og omkring Kvinderådet om at mobilisere bredt om den feministiske samfundsforandring.”
”For mig handler fremtidens kvindesag om at skabe reel ligestilling både her til lands og globalt. Ligestilling er overalt i visioner og skåltaler, men vi har stadig langt igen og skal have mange flere med for at opnå reelle forandringer for kvinder uanset livssituation, nationalitet og baggrund. Jeg glæder mig til at arbejde for vores fælles sag og byde ind med mine tværsektorielle perspektiver og sociale iværksætter erfaringer.” udtaler Helene Forsberg-Madsen
Billeder
Baggrund
Kvinderådet er en paraplyorganisation for 49 forskellige samfundsorganisationer som siden 1899 arbejder for kvinders rettigheder og vilkår med det formål at skabe ligestilling, nationalt og globalt: https://kvinderaadet.dk
Følg pressemeddelelser fra Kvinderådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kvinderådet
Erfaren erhvervsprofil bliver ny forkvinde i Kvinderådet27.3.2023 09:56:18 CEST | Pressemeddelelse
Maria Jose Landeira Østergård blev søndag valgt til ny forkvinde for Kvinderådet; En paraplyorganisation for 49 organisationer, der sammen arbejder for at fremme ligestilling og kvinders rettigheder.
Yildiz Akdogan valgt som ny forkvinde for Kvinderådet28.3.2022 14:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Tidl. medlem af Folketinget og nuværende medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Yildiz Akdogan, blev søndag valgt som ny forkvinde for Kvinderådet. Det skete på en ordinær generalforsamling i København, hvor tre kandidater stillede op til posten.
Eksterne vederlag i kommunerne går til mænd15.11.2021 12:10:12 CET | Pressemeddelelse
På Fyn får mandlige fritidskommunalpolitikere til sammen ti gange så meget i eksterne vederlag som kvindelige kommunalpolitikere. I 4 ud af 10 fynske kommuner får kvinder slet ikke eksterne vederlag. Det viser en opgørelse, som Kvinderådet har lavet. ”Hav øje for køn i konstitueringen”, er budskabet fra forkvinde Nanna Højlund.
To dages Valgfestival for et lokaldemokrati, hvor alle bliver hørt8.11.2021 14:35:00 CET | Pressemeddelelse
Lokalpolitik betyder mere for vores alles liv, end vi tror. Over to dage op til valgaftenen arrangerer seks organisationer, der repræsenterer grupper, der er i mindretal i organiseret politik, en festival der fejrer demokratiet og vores alle plads i det.