Ny rapport: Grønlands bevægelsesvaner undersøgt af SDU-forskere

Rapporten giver et detaljeret indblik i befolkningens bevægelsesvaner og betydningen af motiver, muligheder og barrierer for bevægelse i grønlændernes hverdagsliv.

Undersøgelsen viser både, at bevægelsesvanerne er stærkt påvirket af den natur og de vilkår, som grønlænderne lever i, og også omfatter mange af de bevægelsesformer vi finder i Danmark i form af deltagelse i idræts- og motionsaktiviteter.

Mange er aktive

Undersøgelsen viser, at en betydelig del af de voksne i Grønland er bevægelsesaktive på forskellige måder. Det varierer i hyppighed og type, men næsten alle voksne har bevægelse som en fast del af deres hverdagsliv. 

Deltagelsen i bevægelsesaktiviteter falder i takt med alderen, især efter 60-årsalderen. Omvendt viser undersøgelsen en tendens til, at andelen, som er aktive i naturen, stiger med alderen, og det er således blandt dem på 60 år og ældre, at vi finder den største andel af voksne i Grønland, der er regelmæssigt aktiv i naturen.

Sundhed, lyst og velvære

Undersøgelsen viser også, at motiver for bevægelse ikke kun handler om sundhed, men også om lyst (at man godt kan lide aktiviteten) og velvære (at gøre noget godt for sig selv).

Motiverne for at dyrke en aktivitet er meget stærkt knyttet til aktivitetstypen og i meget mindre grad til baggrundsvariable som alder, køn og uddannelse. Sundhedsmotiver vægtes eksempelvis væsentligt højere ved idræts- og motionsaktiviteterne sammenlignet med naturaktiviteterne, og motiverne for at dyrke løb er væsentligt forskellige fra motiverne for at spille fodbold.

Sammenlignes resultaterne for grønlændernes motiver for bevægelse med resultater fra den lignende undersøgelse ’Danmark i Bevægelse’, vurderes de tre nævnte motiver højest i både Grønland og Danmark. Men der er også iøjnefaldende forskelle:

- Den helt store forskel på voksnes motiver for at være bevægelsesaktiv i Grønland og Danmark finder vi på konkurrencemotivet. ’For at konkurrere med mig selv eller andre’ scorer hele 30 pct. højere blandt voksne i Grønland end blandt voksne i Danmark, siger projektleder og forsker Jens Høyer-Kruse fra SDU.

Muligheder og barrierer

Mange voksne i Grønland er generelt helt enige i, at de har gode muligheder for at være fysisk aktive i forskellige facilitetstyper og områder, hvor de bor.

Men der er eksempelvis forskelle mellem oplevelsen af mulighederne på tværs af bostedstyper. Beboere i Nuuk oplever således meget bedre muligheder for at være fysisk aktiv i idrætsfaciliteter end beboere i de øvrige bosteder i Grønland.

Situationen er dog omvendt, når det kommer til oplevelsen af at have gode muligheder for at være fysisk aktiv ’i natur og fjeld’ og ’på eller i vand’, hvor det i højere grad er beboere i mindre bosteder der vurderer, at de har gode muligheder for at være fysisk aktive i sammenligning med de øvrige bostedstyper.

Det er også især blandt voksne i Nuuk, at barrierer som ’at jeg prioriterer tid på arbejde eller med min familie’, ’at vejret ofte gør det svært’, og ’at jeg ofte er for udkørt eller træt’ fylder mest. Voksne bosiddende i bosteder og mindre bosteder angiver generelt færre barrierer for at være bevægelsesaktive.

Urbaniseringens betydning for bevægelsesvanerne

Forskerne bag undersøgelsen arbejder fortsat med analyser med særligt fokus på urbaniseringens betydning for bevægelsesvanerne i Grønland.

- Vores resultater antyder, at urbanisering kan skabe en divergens i valg af bevægelsesaktiviteter, hvor beboere i Nuuk og regionsbyer i højere grad deltager i idræts- og motionsaktiviteter, men samtidig deltager meget mindre i traditionelle udendørsaktiviteter i Grønland, siger ph.d.-studerende Birgitte Westerskov Dalgas.

Denne komplekse dynamik understreger behovet for differentierede tilgange til indsatser for bevægelsesfremme i forskellige bostedstyper.

Et skridt nærmere vision 2030

Rapporten skal give nogle konkrete pejlemærker for, hvad der skal til for at få flere til at bevæge sig – i tråd med Grønlands Idrætsforbunds vision om at blive ’Verdens Mest Fysisk Aktive Land i 2030’. Rapporten og undersøgelsen er startskuddet til en kampagne, der skal sætte fokus på den første periode af visionen og Grønlands Idrætsforbunds strategi.

Fakta om undersøgelsen Grønland i Bevægelse

• Grønland i Bevægelse er den hidtil største nationale måling af grønlændernes bevægelsesvaner. Den omfatter to undersøgelser; en interview-undersøgelse samt en spørgeskemaundersøgelse, som er den allerførste i Grønland, der er blevet udsendt via e-Boks.
• Projektet gennemføres i 2022-2023 og udføres af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.
• Projektet er støttet af Nordea-fonden med 640.000 kr.