Syddansk Universitet og Vifo sætter foreningslivet under lup i stort forskningsprojekt

I 2016 besluttede danskerne, adspurgt af den daværende regering, at foreningsliv og frivillighed er en af de 10 værdier, der skulle med i den såkaldte Danmarkskanon over danske værdier.

Men den fine placering til trods er der faktisk meget lidt viden om, hvad foreninger egentlig betyder for demokratiet, velfærdssamfundet og danskernes livskvalitet i dag. Det vil et nyt forskningsprojekt nu lave om på.

Med en bevilling fra TrygFonden på lidt over 5 mio. kr. i ryggen vil forskere fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet og Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) frem til slutningen af 2026 undersøge det danske foreningsliv udvikling, betydning og samfundsmæssige rolle.

Realitetstjek på foreningslivet

Senioranalytiker Malene Thøgersen fra Vifo fortæller, at der i Danmark er en stærk tro på, at foreningslivet er vigtigt for demokratiet og for den enkelte borgers livskvalitet, trivsel og læring.

I de seneste år er der også kommet forventninger til foreninger og deres medlemmer og frivillige om, at de kan hjælpe med at løse forskellige typer af velfærdsopgaver.

-  På trods af den store tiltro til foreningslivet mangler vi grundlæggende viden om foreningslivet på flere områder. Behovet for viden bliver forstærket af, at der er mange fortællinger om, at foreningslivet er under forandring – f.eks. når det gælder medlemmernes engagement, når det gælder brugen af lønnede ansatte, og når det gælder relationerne til det offentlige, siger Malene Thøgersen.

- Men vi ved reelt ikke, i hvilken udstrækning disse forandringer er sket, og hvad de i praksis betyder for foreningerne, forklarer hun.

Fokus på udvikling, demokrati og livskvalitet

Forskningsprojektet går i gang i januar 2024 og skal afdække en række forskellige aspekter af det danske foreningsliv.

Projektet vil beskrive foreningslivets udvikling fra 2004 og frem til i dag, herunder hvor meget frivilligt og lønnet arbejde der er i foreningerne, og hvor stor en interesse og kapacitet foreningerne har til at løse samfundsmæssige opgaver. Forskerne vil også undersøge demokratiet i foreningerne, og hvordan medlemmerne deltager i det. Og endelig vil projektet se på, hvad det betyder for den enkelte at deltage i foreningslivet.

-  På baggrund af resultaterne bliver vi i stand til at sige noget om, hvordan foreningslivet har udviklet sig over tid. Herunder også at sætte skarpere lys på, om nogle de forandringer, som enkeltstående undersøgelser peger på, kan bekræftes. På den baggrund er det ambitionen at kunne komme med anbefalinger til, hvordan det danske foreningsliv i det fremadrettede kan styrkes, fortæller lektor og centerleder for CISC, Evald Bundgård Iversen.

Sådan gennemføres projektet

Projektet trækker på forskellige metoder.

Først bliver der lavet en kortlægning af alle typer af foreninger, som hører hjemme på Fyn, Langeland, Ærø og de øvrige øer omkring Fyn. Der bliver også sendt spørgeskemaer til foreningerne med spørgsmål om deres værdier, organisering, omfanget af frivilligt og lønnet arbejde og deres samarbejde med kommunen.

Fyn er valgt ud til undersøgelsen, fordi der allerede er lavet lignende undersøgelser i 2004 og 2010, hvilket giver mulighed for at vurdere, hvordan foreningslivet har udviklet sig over tid.

Senere kommer:

• En spørgeskemaundersøgelse til medlemmer i op til 100 udvalgte foreninger, som skal svare på spørgsmål om, hvordan de er involveret i foreningen, om de deltager i foreningsdemokratiet, og hvad det betyder for deres livskvalitet at være medlem af foreningen.
• Casestudier i fem foreninger med fokus på, hvordan medlemmerne er aktive i foreningen.
• En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 10.000 voksne. De bliver spurgt om, hvordan de deltager i foreningslivet, og hvad det betyder for deres engagement i demokratiet i øvrigt og for deres livskvalitet.