Store forskelle på sygefraværet i fængslerne
Fængselsbetjente er fire gange mere syge i Nykøbing Fængsel end i Sønder Omme Fængsel.
Efter megen sygdom i 2022 er der nu gode nyheder at finde i sygestatistikken i Kriminalforsorgen.
Det gennemsnitlige sygefravær hos fængselsbetjentene ligger på 21 dage i 2023, hvor tallet var 23 dage i 2022.
Sygefraværet fordeler sig dog meget uens ud over Danmarkskortet. Ser man på fængslerne, er der for eksempel fire gange mere sygdom i Nykøbing Sjælland end i Sønder Omme.
Fængselsforbundets tillidsrepræsentant Jesper Andersen i Nykøbing mener, at få langtidssyge trækker gennemsnittet væsentligt op i fængslet i Odsherred.
”Vi har blandt andet haft en kollega, som var sygemeldt i over et år, og andre der har været sygemeldt længe på grund af stress og operationer.”
I Horserød, som ligger næsthøjest, tilskriver tillidsrepræsentant Michael Thomsen det høje sygefravær af en kombination af langtidssyge og fængslets generelle usunde og usikre tilstand.
”Personalet ved ikke, hvad der skal ske. Skal man væk i en periode, eller lukker vi helt? Det er jeg sikker på, går folk meget på. Det er en usund tilstand og selvfølgelig et pres på arbejdsmiljøet.”
Under 8 dage i Sønder Omme
Modsat ser det meget bedre ud i Sønder Omme med kun 7,7 sygedage.
Det er ikke usædvanligt, lyder det fra tillidsrepræsentant Bettina Vikkelsøe, for sådan har det været i mange år.
”Vores sygefravær ligger typisk på en tredjedel af resten af Kriminalforsorgen. Jeg tror, at det grundlæggende handler om, at vi har en god kultur mellem kollegaerne. Vi kender hinanden og hjælper hinanden. Og når vi har det godt – så får vi god trivsel,” siger hun.
”Det bekymrer mig dog, at mine kollegaer giver udtryk for, at de er presset på flere fronter, blandt andet af meget højt belæg, meget sagsarbejde og besvær med at få dækket alle poster, hvilket kan munde ud i nedposteringer. Jeg håber, at vi stadig kan holde vores lave sygefravær fremover.”
Også Søbysøgård skiller sig ud med et sygefravær på 13 dage. Der er dog stadig dobbelt så højt som statens gennemsnit.
Tillidsrepræsentant Niels Jensen siger: ”Ja, vores sygefravær er lavt i sammenligning med Kriminalforsorgen i øvrigt. Men det er stadig alt for højt.
Jeg tror generelt, at vores udfordringer i Søby er mindre end andre fængsler. Vi er bedre med i forhold til personalesituationen end for eksempel Nyborg eller Renbæk. Men derfor mangler vi stadig folk. Desuden står vi i Institution Midtfyn overfor en udvidelse af Ringe Fængsel om mindre end et år. Jeg har svært ved at se, hvor det personale skal stampes op af jorden henne.”
Læs hele artiklen her.
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkLinks
Om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Ubemandede afdelinger på Nyborg Fængsel: “Hvis de slås på Midter 1 lige nu, har vi svært ved at høre det”22.10.2024 10:06:38 CEST | Nyhed
Runderingshold er på grund af underbemanding blevet en del af hverdagen i Nyborg. På skift er fængslets midterafdelinger helt uden personale.
Formand for Fængselsforbundet: "Vi er presset så langt ud, at vi må låse de indsatte inde 23 timer i døgnet"10.10.2024 06:00:00 CEST | Nyhed
'Luk på nat', at holde celledørene fast lukket, er langt fra en god idé. Men det er nødvendigt, hvis vi skal overleve.
Værkmestre: “Vi står for en stor del af indsatsen for at drive fængslerne”4.10.2024 06:05:00 CEST | Nyhed
Værkstederne er nødt til at lukke, så værkmestrene kan aflaste fængselsbetjentene i Nyborg.
To voldsomme overfald i Vestre Fængsel4.9.2024 13:25:08 CEST | Pressemeddelelse
En mandlig fængselsbetjent blev i dag stukket hårdt i maven med en blyant i Vestre Fængsel. Overfaldet skete i forbindelse med en gårdtur, og betjenten blev efterfølgende kørt på skadestue. Det er det andet overfald på få dage i fængslet.
Indtalte godnathistorier og fotobøger om livet i fængslet skal gøre det nemmere for de indsattes børn28.8.2024 06:00:00 CEST | Nyhed
4.000 børn har hver dag en forælder, der sidder i fængsel. Børneansvarlig Sabrina Bonde står klar på Storstrøm Fængsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum